122 / 413
112
Parykker.
Brugen af Parykker var saa udbredt, at der 22. Sept. 1710
kunde udkomme en Porordning om Paabud af Skat paa Parykker;
allé Kangspersoner skulde give 4 Rdl., alle andre Honoratiores uden
Rang 3 Rdl.; »andre Verdslige af Mænd, Karle og Tjenere« i Stæ-
derne og paa Landet 2 Rdl. eller 1 Rdl. »efterderes Tilstand og
Vilkaar«, hvorover rettelig skulde skjønnes. Kun »fattige Mænd
og Karle« undtoges. Altsaa selv fattige Folk, der ikke formaaede
at underholde sig selv, eller Folk, som i ethvert Tilfælde kunde
Politimester Erik Torm, død 1764.
faa Attest for ikke at være istand til at yde Skat, havde dog altid
Raad til at bære Paryk, og gamle Parykker kunde følgelig være
Gjenstand for Tiggeri som enhver anden Nødvendighedsgjenstand.
Selv Børn bar Paryk.
Parykkerne var følgelig af meget forskjellig Art. Alongeparykken
med det lange krøllede Haar ned ad Nakken var Galauniform, og
med den fremstilles Folk i Almindelighed paa Portræ tter, men den
kortere Paryk var dog den mest praktiske til daglig.