168 / 413
158
Folk paa Moden.
sit Levned, >en Satire paa vore Unge, der i Hobetal pleje at flyve
udenlands, inden de komme til Skjæls Aar og Alder, for siden, naar
de have sat deres Arvemidler til, at komme halvnøgne hjem, uden at
medbringe andet end Fejl og Galskaber til deres Fødeland, som de
siden anse med Foragt«.
Ogsaa i »Henrik og Pernille« (1, 1) lader han Henrik sige: »Jeg
var paa et Assemblée igaar, alene for at lære nogle fornemme Gri-
macer. Jeg saa der iblandt andet en Junker, som nylig var kommen fra
Frankrig; ham udkopierede jeg meget nøje, undtagen at jeg ikke vil
snakke igjennem Uæsen. For Resten stjal jeg ham al hans anden
Artighed fra, som for Exempel: Tager sit Uhrværk op og fløjter,
gjør Kupeer med Fødderne og synger, tager Spejlet op af Lommen
og akkomoderer sin Paryk«.
En saadan hjemvendt Modeherre skildres ogsaa af Falster i
»Den daarlige udenlandske Rejse« 1721:
»Han næppe inden Landets Dør
og Eigcts Porte kiger.
og, livem han er, adspørges, før
han: Gentilhomme siger.
Paa Vognmands Vogn han nødig til
sin Moders Dør vil kjøres,
men som Ambassadør han vil
med Stads og Pragt indføres.
Han tager mod Opvartning, men
han lader, som han kj ender
sin Kammerat ej nu igjen,
for hvilken han forvender
sit Sprog med idel Tydsk og Fransk,
som ligger ham paa Tungen,
ja haanes ved at tale Dansk,
som falder ham saa tvungen.
Se, spørger man om den og den,
om dette eller andet,
da ved han mer at sige end
Skribenterne i Landet.
Ja det fortrød ham, hvis han ej
al Verden skulde kjende,
ej op til Maanens vide Vej
og Syderpolens Ende.