164 / 413
152
Rangsyge.
Efterat liave beskrevet sine Naboer, fortsætter ban:
»Kort sagt, mit Naboskab det er
mest Herskab og Lakejer,
og hvis en Borger findes der
iblandt, som noget ejer,
da tragter han og efter Rang
som Junker udi Polen,
der haaber sig at se engang
udvalgt til Kongestolen.
Skal jeg da ene sidde her
som Kjældermand i Gaden,
hvor hver Mand Borgemester er
og udi Adelraden,
skal alle handle udi Gros
med Titler, Stads og Ære,
med Liberi og med Karos
og jeg en Høker være?
Hvad Ære er det mig, saa tidt
at se min Nabo trænge
og laane hos mig paa Kredit
nu 01, nu Brød, nu Penge
til Underholdning for sin Stand
samt Por til sine Heste,
jeg er jo dog hans Undermand,
ja knap engang hans Næste.
Hvad agter jeg, at nogle faa,
som Breve til mig skriver,
en fattig Titel udenpaa
mig af velædel giver,
velædle er jo saa gement
som Lusetorvets Palter,
velædle hedder hver og en,
som nogen Ting forvalter.
Nej, nej, velbyrdig skal her til,
om jeg skal rolig leve,
mit Nabolav jeg trodse vil
med deres Titelbreve,
med Tjener bag paa min Karet
jeg vil herefter kjøre
og mig, al Kopskat uanset,
paa Herrevis opføre.