169 / 413
Overtro.
159
Folie d’Espagne med sin Fod
lian spiller, naar han triner
paa Gaden, ndaf lutter Mod
med gravitetske Miner,
saa Folk i hvert et ’Vindue,
ja Børn i alle Gader
forfølger hannem for at se
lians udenlandske Lader«.
I Fortalen til P. v. Havens Kejse udi Kusland 1743 skriver
Holberg: »Det er at beklage, at af saa mange hundrederejsende Per
sonerder ikke er funden nogen, der med saadant (nemlig hvad de
havde set og lært) have regaleret Fædernelandet ved deres Tilbagekomst,
saa at de intet kan anføre til Bevis paa deres Udenlandsrejser uden
Attestata fra de Vexellerere, som havde remitteret dem Penge, item
nogle Grimacer og nv Façons paa Klæder«.
Hvad saadanne Spradebasser bliver til, har Holberg skildret i et
af sine Epigrammer58):
»Beskrivelse af en kjøbenhavnsk Borger.
E t halvtAar glimrer han og spiser mange Retter
og lever højt paa Straa, gentil, har ej en Hvid,
Han hygger et Palads, som han paa Stand pantsætter,
og Auktionarius det tar ved Rentens Tid.
Med Tjener for og bag og fire for han ager,
bestænker dem med Snavs, som har ham, Hud og Haar.
Om Sommeren en Tur han ud paa Landet tager,
om Høsten flygter fattig han fra Fædreland.
Værst er i Juni han og i December faren,
af Kreditorer da sig samler hele Skaren«.
Overtro herskede til en vis Grad i alle Stænder. Gamle Koner,
der spaaede Folk i Hænderne, nævnes baade i »Den politiske Kande
støber« (4, 2) og »Jean de France« (2, 2), ikke at tale om dem, der
gav sig af med Hexekunster, som den gamle Gunild i »Uden Hoved
og Hale«. Spaakvinderne behøver vi ikke at undres over, naar saa
danne Kjællinger trives selv i vore »oplyste« Tider i Landets Hoved
stad. En Signekjælling, der maalte smaa Børn for at fri dem for
Sygdomme, omtales i »Barselstuen« (1, 7 og 3, 2) og det ses, at hun
blev almindelig brugt, thi det hedder, at »hun gaar og sladrer paa
fornemme Steder iblandt« og »hun har sin Gang i store Huse, hvor
hun sætter Godtfolk i Miskredit, naar de ikke vil flattere hende«.