160 / 413
15 0
Don gammeldags Borger.
nu kan man ikke gaa 3 Skridt, uden man skal have en Dagdriver
Hælene, eller en Gade igjennem, uden at man skal age. Fornemme
Folk spadserede til Gyldenlund i gamle Dage, men nu er det en
Skam at gaa til Fods uden Porten«. Man gjorde ogsaa Kejser i
gamle Dage, men det var Forretningsrejser til Kieler Omslag eller
Yiborg Snapsthing, som Jeronimus i »Jean de France« (4, 7). E t
Exempel kerpaa har vi f. Ex. i Yinhandler Jakob Fuiren, der paa
Yiborg Snapsting fik Underretning om sin første Hustrus Død.50)
Jeronimus var et her kun meget sjelden brugt Havn. Han er
i Almindelighed henved de 70 og antages saaledes at være født omtrent
ved Belejringens Tid; hans Ungdom falder saaledes i Christian Y’s
Dage, da man endnu levede paa gammel Yis, da, som Proprietæren
siger i »Den ellevte Juni« (1, 1), de bedste Kjøbmænd kun hed
Hans Jensen, Per Persen og Konen Anne Pers eller Else Christens,
medens de nu er Herskab med Ekvipager, Tilnavne, Lakejer, Punge
i Hakken osv.
Tidens Skavank var en umaadelig Forfængelighed. Pontoppidan
giver de Danske følgende Vidnesbyrd i »Theatrum Daniæ«: »Man hol
der for, at de Danske af Haturen er noget opblæste og tilbøjelige til
Stolthed. Denne Udyd fremgaar blandt andet af den overmaade store
Yanitet og Forfængelighed i Klæder, Ekvipage, Titler og deslige. Thi
der er vel intet Land i Yerden, hvor den ene efterligner den anden
i ydre Frem træden som i Danmark. Den ringeste vil gjøre det
samme som den største, om han ogsaa som Frøerne i Fablen skulde
briste deraf, hvorfor der i Byerne er en saadan Konfusion, at man
umulig kan kjende Folk fra hinanden paa Klæder, om de er af den
højeste, mellemste eller ringeste Stand«.
Det er ovenfor omtalt, hvorledes franske Titler havde indsneget
sig og at enhver vilde benævnes et Trin højere, end der tilkom ham
eller hende, Borgerdøtre vilde hedde Frøkener, Stuepiger Jomfruer
osv., og hvad der var det værste, Familiernes Overhoveder vilde ikke
nøjes med at hedde Borgere, men attraaede at komme op i Rang
klasserne. De adelige Rettigheder, som Frederik I I I havde skjænket
Borgerne, gjorde, uagtet deres uklare Betydning, følgelig sit til, at
de følte sig mere end Kjøbstedborgere slet og ret. Hertil kom, at
mange Familier under Frederik IIF s Forlegenheder var bievne Jorde-
godsejere og senere som Herremænd optagne i Adelstanden, medens
deres borgerlige Slægtninge i Hovedstaden endnu nærede sig ved deres