![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0163.jpg)
Rangsyge.
153
Af Dagligstue jeg en Sal
til Avdiens vil gjøre,
en Klokkestreng og Portner skal
staa Yagt ved mine Døre,
og livo som uden Rang og Stand
sig da anmelde lader,
den agter jeg som Tremarksmand,
den skyer jeg og liader«. osv.
I »Den honette Ambition« skildres en gammel rangsyg Bor
gers Kunstgreb for at komme i Forbindelse med fornemme F o lk , der
kan anbefale barn til at faa en Titel; det Træk, at lian skyder Skyl
den paa sin Kone som den, der er den egenlig ærgjerrige, er grebet
ud af Livet. Assessor Johan Lauerentsen søgte 1718
0111
Forhøjelse
af sin Bang med de Ord: »For min Skyld søger jeg det ikke saa
meget som for andens, saasom jeg befinder mig temmelig alder
stegen, der ej nu vel skal have at attraa andet end at ikkun maatte
findes i den sidste Klasse af Kangen i Himmerige.«51)
En anden Grund nævner Jeronimus (1, 3), at han derved bliver
' fri for borgerlige Betjeninger; denne anføres ligefrem i en Skri
velse fra Magistraten i Anledning af, at nogle vilde fritages for at
være Overformyndere.52)
Man vilde paa enhver mulig Maade hæve sig over sin Stand,
men paa den anden Side passede »honette Folk« dog godt paa, at de
»gemene« ikke overskred visse Grænser. Skorstensfejeren, der ellers
havde Bolig i Lille S. Klemensstræde, kjøbte 1727 en Gaard paa
Nytorv, hvilket fremkaldte en uhyre Indignation hos Magistraten; »ej
alene Fremmede, som maatte komme hertil og høre det, vilde holde
det for underligt, men endog den gemene Mand her gjøre sig saadan
Betænkelighed derover, at de ved hans Gaard omkringliggende Gaarde
og Huse skulde mulig komme i ringe Estime og Pris derover og
mange godt Folk altsaa for denne egensindige og af utidig Storagtig
hed indtagne Persons Skyld maatte lide«, og Magistraten tilføjer:
»den liden Undseelse og Bespekt, denne Person endog tillige herudi
viser at have, baade i Henseende til Staden og Baadhuset med at
ville være Nabo med det sidste, da han dog er en af de ringeste
Betjente«53).
1720 var Skarpretterens Søn stævnet for Politiretten, fordi han
havde gaaet i en Kjole, der var udstafferet med Sølvtraads Knap
huller, foret med Silke og havde Sølvtraads Knapper, og han maatte