KøbenhavnPaaHolbergsTid

148

I)en gammeldags Borger.

Den gode Borger er den, der betaler, hvad han stal. Det er

aldeles i Overensstemmelse rned Tidens Tænkemaade, naar Arv i

»Jean de France« (5, 2) siger i Anledning af den Behandling, Jero

nimus maatte lide, at det var uforskammet at handle saaledes med

en gammel Mand, »der har siddet og svaret borgerlig Skat og Tynge

saa mange Aar«. En saadan Mand er en brav Mand og en brav

Mand er en klog Mand. I »Erasmus Montanus« (4, 2) gjør Per

Degn gjældende som et af Beviserne for at Jorden er flad, at dette

antages af »Sognefogden og adskillige andre brave bosiddende Mænd,

der har svaret deres Skat og Landgilde baade udi onde og gode

Tider«. En god Mand er en rig Mand, men et godt Mand er e tEæ :

I »Den ellevte Juni« (2, 2) siger Henrik om sin foregivne Svoger, at han

er »et godt stakkels Mand«, og i »Hexeri« (4, 2) giver Lucretia den

mythologiske Aktæon samme Skudsmaal. Mon dette er en Udtryks-

maade, Holberg har læ rt af sine jydske Bekjendte?

Jeronimus, som Havnet i Komedierne er paa den gamle Borger,

svigter ikke de Løfter, han engang har givet, som naar Elsebet i

»Jean de Erance« (2, 5) siger, at »der er en Slags urimelig Ærlighed

hos min Faer, til omendskjønt han ser min Ulykke for Øjnene, saa

bryder han ikke sit Løfte; han siger, det er ikke for Personens Skyld,

men for Familiens«. Haar Døtrene kan gjøre et rigt Parti, er dette

nok for Forældrene, de arbejder paa, »at de kan komme udi Svoger

skab med visse Folk, som de tænke at nyde Tjeneste af og derfor

opofre til saadan Interesse tid t og ofte deres Børns Velfærd« (»Jean

de France« 2, 3). Jeronimus siger ogsaa selv i »Jean de France«

(2, 6): »Vil du ogsaa ræsonnere? Vil du ogsaa spørge, hvorfor jeg

gjør en Ting, det maa være dig nok, at jeg vil saa have det. Vi

kommer i det ringeste i en smuk Familie derover, det er et Svoger

skab, som ikke er at forkaste, thi Frands Hansen er ikke alene en

ærlig, men og en bemidlet Mand. Tilmed har jeg givet mit Løfte

bort, som jeg ikke gjærne bryder«.

Jeronimus vil være Herre i sit Hus, hans Børn maa ubetinget

følge hans Vilje. Han sætter Pris paa en stille og ærbar Opførsel

hos Ungdommen, det er ret efter hans Behag, naar »Koner og Piger

sidde stille og ærbar i Selskaber, ligesom de kunde være i en Kirke«,

som Korfits i »Barselstuen« (1, 6) udtrykker sig. Dette var de

ældre Tiders Fordringer; Magdelone i „Maskeraden« (1, 4) fortæller:

»Jeg levede i mine Forældres Hus ligesom i et Kloster«.