153 / 413
The, Kaffe og Chokolade.
143
som i en gammeldags Præstegaard paa Landet i vore Dage; For-
skjellen kan næppe være stor. Om Sommeren nød man ferske Petter,
om Vinteren de salte, thi det var et daarligt Hus, der ikke havde en
Saltekjælder, hvori Kjødforraadet blev nedlagt om Efteraaret.
Man spiste nu paa civiliserede Menneskers Maade med Kniv og
Gaffel, og i »Den honette Ambition« (1, 5) gjøres der Kar af
Æbeltoft, hvor Gjæster selv førte Kniv og Gaffel med sig.
I
Skifter nævnes altid saa og saa mange »Par Knive«, det er Kniv og
Gaffel, en Udtryksmaade, der bruges endnu og viser, at Kniv er det
oprindelige med Gaffel som Tilbehør. Bønder derimod spiste paa den
gamle Vis. I »Jeppe paa Bjerget« (3, 1) griber Jeppe med alle fem
Fingre udi F ad et37), en Maade at hjælpe sig paa, der for længe siden
er afskaffet hos danske Bønder, men hos svenske bruges den endnu ;
saaledes hedder det i en Afhandling fra 1883 af Nordlander om
Fingrenes Navne38) : »Som bekjendt benytter Almuen i Almindelighed
ved Maaltiderne ej Kniv og Gaffel, men istedenfor Fingrene, i Spøg
kaldes derfor ogsaa i Angermanland Haanden Femklogaflen. Naar
man smører Smør paa Brød, sker dette til Hverdags altid med Tom
melfingeren«. Dette kan dog ikke gjælde for de skaanske Provinser.
De ny Moder fremkaldte især stor Forandring i Levemaaden
Morgen og Aften. The, Kaffe og Chokolade trængte Øllebrødet og
Grøden bort, og da man maatte nyde noget til, blev Smørrebrød,
der for en stor Del hidtil alene havde været Mellemret, som ikke
blev nydt i Fællesmaaltider, en Hovedret, og den gamle Benævnelse
Mellemmad tabte sin rette Forstaaelse. At Smørrebrød dog i nogen
Tid har staaet ved Siden af Øllebrød som Morgenret, ses af den
ældste Udgave af »Den Vægelsindede« (1, 3): »Vore Forfædre vidste
ikke af The, Kaffe og Chokolade at sige, de aad et godt Smørrebrød
eller Øllebrød om Morgenen, hvilket kostede mindre Penge end The,
men mættede mere«. Disse ny Drikke var nu trængte igjennem i de
fleste velhavende Familier.
I »Jean de France« (3, 4) siger Jeronimus: »Jegholder for, at
det, som fortæres udi The, Kaffe og Tobak, alene kan beløbe sig til
nogle Tønder Guld om Aaret. De Penge blev nu spart for det første
i gamle Dage«. Og da Frands mener, at der vil meget til forat faa
denne Sum ud, fortsætter han: »Sig
ikke det, Nabo!I skikkelige
Huse slipper man ikke med 100 Kdl. om Aaret«.
Morgendrikken var The eller Chokolade. I »Uden Hoved og