148 / 413
138
Fransk og tydsk Tale.
»Smaa Børn udi Jylland, naar de voxe op,
strax rejse de om deres Næring,
de ere frimodig i Hjærte og Krop,
og kommer med Æ re til Bjæring«,
beskriver, hvorledes en saadan Karl arbejder sig op i andre Landsdele.
»Paa Slotte og Gaarde næp findes en Mand,
at han jo en Jyde mon være,
som haver stor Embede under sin Hand,
thi Jyden kan alting regere.
Hvor finder man Fogder og Skrivere her,
at de ikke Jyder mon være,
Borgmestre og Kaadmænd og saadanne fler,
som holdes i højeste Ære«.
Der indvandrede ogsaa mangfoldige Tydskere og den fransk refor
merte Menighed talte flere af Stadens mest ansete Borgere. I hin
Tid bevarede man sin Hjemstavns Tale stærkere end nu, men, som
det altid gaar, optager Børnene Tjenestefolkenes Tale og derfor kunde
den særlig kjøbenhavnske Dialekt holde sig.
Med de franske Moder indtrængte sig Foragt for Modersmaalet
og dette blandedes med franske Ord, dels følgelig ved Benævnelse
paa de indførte Varer og G-jenstande„ dels ogsaa ved Udtryksmaaden
i Omgangssproget. Vi saa ovenfor, hvorledes en Bonde ender et Brev
til sin Søster med Adieu. Tydsk Tale var den gængse hlandt Offi
cerer og unge Haandværkere; ogsaa denne blev efterlignet, som naar
den ene Dame i »Barselstuen« (2, 3) fortæller om Gertrud Jens
datters Tydsk: »Willet Ih r so snart gaaen«, hvilket ikke var at undres
over, da hun havde Gravsted i den tydske Kirke.
»Hver Skræder og Skomager forstaar Tydsk«, skriver H. Gram
1736, og »se Tydsk og Fransk det kan jo hver Skjærslip og Saale-
mager«, udtrykker Falster sig 80). Det var vel endnu ikke kommet
saa vidt, som en tydsk Greve fortæller 1742: »Ved Hoffet og i de
fornemste Huse bliver aldeles ikke talt Dansk, men alene Tydsk.
Alle Borgere tager tydske Piger i deres Tjeneste, for at Børnene fra
Ungdommen af kan lære dette Sprog; saaledes bliver det danske
Sprog alene tilbage for Bønderne, der dog ogsaa ret godt forstaar det
tydske, om de end ikke kan tale det« 31).
Hvorledes det vilde have set ud, hvis der ikke ved Holberg var
skabt en dansk Literatur, der var værd at læse, og dermed en Na
tionalfølelse vakt, der kunde hævde sin Magt ligeoverfor de stærke