152 / 413
142
Kager.
(1, 1), at Debitorer er ligesom Snemos, »de synes at være noget,
men naar man ret examinerer dem, bliver de til slet intet«. Da
Rasmus i »Ulysses« (4, 13) har været i Luften paa Dragen, fortæller
han om Maanens Størrelse og at han tidligere havde bildt sig ind,
at den ikke var større end en Flødekage, som man kunde gjøre af
8 eller 9 Æg. Paa saadanne Ivager giver Kogebogen flere Opskrifter,
og i hvilken Retning, Smagen gik med Hensyn til fint Brød, ses af
følgende Privilegier.
Anne Margrete Otten søgte 1719 om at maatte indrette et Suk
ker- og Konfektbageri og deri at bage og falholde Sukkerbrød, Ma
kroner og Pletskener, men det fraraader Politi- og Kommercekollegiet,
idet det mener, at det er nok at tillade hende at bage Peberkager af
Honning eller Sirup samt det saakaldte franske Ægge- og Gevyrts-
b rø d 34). 17. Oktober 1721 fik Henrik P ira kgl. Bevilling paa at ned
sætte sig som Franskbrødsbager. Franskbrød var noget, man hidtil
ikke havde forstaaet at tillave, og de Yrigny fortæller fra 1702, at
den franske Gesandt havde ladet sin Bager aabenbare Hemmeligheden
ved deres Tillavning for en af Kongens Tjenere under Tavsheds Løfte
og alene for Kongens egen Mund. 30. Maj 1721 fik G. H. Grosen
Privilegium paa at nære sig af Los- og Kukkenbageri, men maatte
ikke befatte sig med. andet Brød, hverken grovt eller sigtet Rug- eller
Hvedebrød. 27. Avg. 1723 fik Kristoffer Kryger et lignende Privi
legium paa at bage et Slags Brød, der kaldes Hamborger Ejermond
samt Nlirnbergerkager og Pebernødder og sælge det ud af Huset,
men hvis han vilde falholde det fra »et siddende Sted« (Stade), skulde
han skaffe sig Magistratens Seddel derpaa. Ulrik Adolf, der tidligere
havde faaet Bevilling paa at bage fransk og krydret Brød, havde
gaaet udenfor sit Privilegium, idet han havde bagt Kringler, Tve
bakker og raspet Brød, men dette havde Bagerlavet konfiskeret, hvor-
paa han 11. Dec. 1722 fik Privilegiet udvidet til Kringler og Tve
bakker samt andet smaat Brød, dog at dette bagtes af de 2 Sorter
Dej, hvorpaa hans første Privilegium lø d 53). I »Maskeraden« (2, 3)
omtales »Makron- og Sukkerbrøds Kjællinger«. I den ældste Udgave
af »Den Vægelsindede« (2, 1) omtales Makroner og Marsipaner, som
man blev beværtet med ved Selskaber. »Lybske Kavringer og Strøm
per, som man kaldte hine lange Hvedebrød, ere ej endnu ganske
ubekjendte«, siger Pontoppidan 174336).
Til daglig levede man vel i det Hele i de jevne borgerlige Huse