KøbenhavnPaaHolbergsTid

Eetter.

141

ligste Spise, og mest den, man ikke forstaar at lave, i ethvert Til

fælde er Kogebøger forud for Tiden og viser Levemaaden i Huse,

der staar over den jevne Borgerstand. Blader vi f. Ex. i »En Høy-

Eornemme Madames Kaage-Bog, Paa manges Begieren og Efterspørsel

anden Gang oplagt«, trykt i Kjøbenhavn 1731, da omhandler det

første Kapitel: Adskillige Slags Supper og Søbemad. Det er alle

Slags søde Supper, af hvilke nogle kaldes Mos, andre Bobert, den

sidste var dog uegenlig Suppe, da den blev nydt i stivnet Tilstand.

Hovedbestanddelen i disse Supper var Vin, Eløde, Mælk, Kjærnemælk;

under dette Kapitel er ogsaa alle Slags Vælling og Grød. Æblegrød

kjendes, men Rødgrød af Ribs nævnes ikke; i hvad her kaldes Rød

grød er Rødvin Hovedbestanddelen; her omtales forøvrigt vore nu

brugelige Retter og en Mængde, der endnu kjendes i ældre Hushold

ninger i Provinserne, ogsaa den af Forfatteren i hans Skoletid med

Væmmelse nydte Syresuppe. Retterne var mere krydrede end nu og

hvad der maa have givet en behagelig Bismag, var Rosenvand eller

kogte Rosenblade. Under Supper nævnes ogsaa Postejer og fyldt

Hvidkaalshoved (der kaldes Kabuskaal).

Andet Kapitel handler om Kogning af Fisk og Tillavning af

Fiskeretter; der nævnes baade Rejer, Krabber, Krebs, Østers og Mus

linger. Tredie Kapitel handler om Stege og Supper til Steg, men

ved det sidste forstaas Saucen, ikke vor Kjødsuppe, der ikke nævnes.

I »Jean de France« (1, 4) omtales dog Kalvekjødsuppe. Fjerde Ka

pitel handler om adskillig Slags Kjødmad af Høns, Gæs, Ænder,

Dyr og andet mere. Herunder regnes alle Slags stuvet Oxekjød,

Vildt og Retter af Æg, grønne Ærter, Asparges, Kompotter, Bud

dinger, Postejer, Pølser. Femte Kapitel handler om Tærter, Bak-

kelser og Kager, blandt de sidste Søsterkage, Æblekage, Vafler, gode

Raad, Sneboller. Sjette Kapitel handler om Syltning af Kirsebær,

Stikkelsbær, Ribs, Hindbær, Jordbær, Hyben, Champignons osv.; her

nævnes ogsaa Kager: Sukkerpletskener, jydsk Brød, hollandsk Hvede

brød, Makroner, Pebernødder, Nürnberger Peberkager. I det hele

fremgaar det af denne Kogebog, at Maden dengang blev tilberedt

omtrent som nu og at de Retter, vi kjender, i det hele allerede da

brugtes.

Af Kageretter, der nævnes i Komedierne, er Snemos, der i

nævnte Kogebog forklares som pisket Flødeskum over opblødte Tve

bakker. Derfor siger den ene Proprietarius i »Den ellevte Juni«