150 / 413
140
Retter.
hos findes Hr. Byfoged Bruuns Kvittering for Bøder 12 Rdl., som
Sprich har betalt 19. Nov. 1720«.
Man spiste nu ikke mere saa stærkt som for en 100 Aar siden,
og i de gammeldags Huse nød man Øllebrød om Morgenen og Grød om
Aftenen, hvilket ikke kan forundre nogen, naar man ved, hvor længe
denne sunde Levemaade holdt sig langt ind i dette Aarhundrede i
Provinserne selv udenfor Bondestanden. Saaledes siges til Fogden
paa Anholt i »Peder Paars« om hans Levemaade om Morgenen:
»Saasnart I stoppet har Je r Pibe, I da faar jer reven Øllebrød og
derpaa nok en Taar, paa eders Løjbænk da I nok en Time sover«.
I »Barselstuen« (3, 5) forudsættes Melgrød som den almindelige Af
tensmad i Korfitses Hus. I »Jean de France« (5, 5) siger Esben,
da Marthe fortæller, at hun læser Seneca, at han nok har kunnet
mærke det, »thi vor Grød, som vi faar om Aftenen, er enten for lidt
kogt eller sveden«. I Regulativet for Yajsenhuset 1727 bestemtes
det, at Børnene hver Morgen skulde have Smørrebrød, og om Af
tenen 2 Retter, af hvilke den ene altid var Grød.
Derimod vil den yngre Slægt ikke nøjes med denne Kost.
»Forsøg kun«, siger Jeronimus i »Jean de France« (1, 1), »at give
eders Søn reven 01 og Brød til Frokost, som tilforn, se, om han
ikke vil svare: Jeg er vant til Chokolade i Holland; forsøg at give
ham en god dansk Melgrød eller Byggrynsgrød, se, om han ikke vil
grine deraf og en anden Aften soupere hos en fransk Kok«.
Ogsaa Middagsmaaltiderne var tarvelige. Det er følgelig intet
mærkværdigt, at der i »Maskeraden« (1, 2) tales om sød Vælling og
Stokfisk. I den ældste Udgave af »Den Vægelsindede« (1, 6) skal
Lukretia have Vinsuppe til Middag, men da det sparsommelige Lune
kommer over hende, vil hun have opvarmede Ærter. Som i langt
senere Tider havde hver Dag sine bestemte Retter og de var jevne.
Kun ved Højtiderne levede man paa en finere Maade og det
gik ikke ret til, naar man ikke fik Gaas Mortensaften og Juleaften,
Ivaal Skjærtorsdag, Lammehoved med Lungemos og Mjød Mikkelsaften
og deslige.
Saadanne Skikke, der nævnes i meget ældre Tider og
som har levet til vore Dage, er følgelig aldrig gaaede af Brug. Hvis
man kunde slutte noget af Kogebøger, kunde man opstille lange
Lister over Retter, men Kogebøger fremstiller ofte ikke den alminde