KøbenhavnPaaHolbergsTid

136

Titulaturer.

dig for god«. Ligesom man sagde min hjærte Papa, sagde Elskeren

min hjærte Jomfru.

»Tyende sagde »Husbond«, i Haandværksfamilier »Fatter« og

»Mutter»; i »Barselstuen« (1, 7) siger Pigen »Fatter« og Drengen

»Husbond«, men dette var nu gammeldags; da Per i »Jakob von

Thybo« (2, 2) siger »Husbond«, skjænder Herren: »Ej din Slyngel,

kan jeg ikke engang faa det Ord Herre indprentet i dit Dummer-

hoved«, men da Per med det samme minder om, at han saa ikke

længer vil kaldes Tjener men Lakej, faar ban Eos for sin Ambition.

I »Den honette Ambition« (1, 1) er det ogsaa paalagt Arv at sige

»Herre«, men han forplumrer sig ofte paa en højst komisk Maade.

Borgerkoner kaldtes fra meget gammel Tid af alene med For

navnet f. Ex. Anne Per Iversens, men nu vilde alle kaldes Madame;

derfor bliver i »Barselstuen« (2, 5) Anne Kandestøbers saa vred, fordi

Ingeborg Blytækkers tiltaler hende efter gammel Vis, og hun siger;

»Jeg bilder mig ind at være ligesaa vel Madame som hu n , ja trods

saa god, thi der er dog nogen Forskjel paa en Kandestøber og en

lumpen Blytækker«.

Frue var alene Titel paa Rangspersoners Hustruer, oprindelig

var det kun Adelsdamer, hvem Fruenavnet tilkom.

Naar derfor

Magdelone i »Maskeraden« (1, 3) kaldes Frue, er det fordi hun er

mere end en almindelig Borgerkone.

Ligeledes gjør Pernille i

»Henrik og Pernille« (3, 2) Krav paa Fruetitel, fordi hendes Mand

er Herremand. Naar i »Den politiske Kandestøber« (4, 2, 3, 9) Gedske

bliver kaldt Frue og Engelke Frøken som Borgmesterens Hustru og

Datter, har dette ogsaa Hjemmel i vor Rangforordning, thi Kjøben

havns Borgmestre var paa denne Tid i Rangklasse paa samme Trin

som Kancelli-Assessorer, men havde oftest højere Titel; dog havde

de ikke altid høj Rang nok, til at Døtrene kunde kaldes Frøken. Naar

nogen vilde oversætte det franske Madame og sige »min Frue« til

Folk, der ikke var i Rangen, ansaas det for latterligt, saaledes i ældste

Udgave af »Den Vægelsindede« (1, 3).

Til Tjenestepiger sagde man, naar man vilde være galant,

»Fæstemø«, men i »Jakob von Thybo« (3, 7) siger Pernille, der her

maa være mere end Tjenestepige, til Per, at han kan kalde Stuepiger

Møer, hun vil kaldes Mademoiselle.

I det hele var der sket store Omvæltninger i Titulaturen. I

»Melampe« (1, 2) siger Sganarel, at der er lige saa stor Forskjel paa