KøbenhavnPaaHolbergsTid

Titulaturer

135

Standspersoner. I »Julestuen« siger Jeronimus »liun« til sin Ægte

fælle, og denne »I« til ham. Kort sagt, det var mest fornemt at

bruge »han« og »hun«. Paa den anden Side siger dog de simple

Madamer i »Barselstuen« »hun« til hinanden, medens de finere bruger

»I«. I afsides Egne af Jylland siger man endnu »han« til fremmede

udenfor Bondestanden, hvilket ikke har noget fornærmeligt ved sig,

som man undertiden kan se det opfattet; i Forfatterens Barndom

sagde Tjenestefolk altid »han« og »hun« til Herskabets Børn, indtil

de blev konfirmerede, og det er vel Tilfældet endnu.

I Tiltale til flere brugte manfra gammel Tid » I« , og »De«

opkom'ved Aar 1700, maaske lidt før, i Tiltale til kongelige Personer,

men »De« og »I« brugtes • længe i Flæng, saaledes »Deres« ved

Siden af »Eders« i Tilegnelsen til Kronprinsen foran Holbergs »Intro

duktion« 1711. I Frederik IY’s Tid skrev man snart »Deres Maje

stæt« snart »Eders Majestæt«. Efterhaanden sejrede Brugen af »De«

som Tiltale til fornemme Standspersoner, saaledes bruger Professor

Hans Gram det i Breve fra 1733 og 1736, medens den daværende

theologiske Kandidat Jakob Langebek endnu 1743 skriver »han« til

fornemme Folk. Af Breve til Konrektor Falster i Ribe ses, at endog

til ham anvendes »Deres« 1716 af S. L intrup; Grev Chr. Rantzau

bruger 1719 i Flæng »Deres« og »hans« og Biskop "Worm »De« 1723,

P. Fogh »De« 1719 og 1722, men ellers oftest »han«. Til fornemme

Folk som F. Rostgaard bruges oftest »De«28). I »Barselstuen« (2, 3)

siger Damerne »De« til Anne Kandestøbers forat indsmigre sig.

Sin Ægtefælle kaldte man »Kjæreste«, som naar i »Barselstuen«

(2, 2) den ene Dame siger: »Hendes Kjæreste, Madame, er vel meget

glad, at han har faaet en Livsarving paa hans gammel Alder«. Dette

Udtryk vil man i Kirkebøger finde

brugt langt overAarhundredets

Midte. Børn sagde »Faer« og »Moer«, men dette var ikke længer

fint. I »Jean de France« (1, 5) kalder Jean sin Moder »Madame»,

thi »det er saa gement at sige Moer«. I »Maskeraden« siger Leander

Mama, men da han spørger efter Papa (1, 2), tror Arv, at det er

Papegøjen, han mener.

Denne Udtryksmaade falder dog ikke i de gammeldags Fædres

Smag, og da Elsebeth i »Jean de France« (2, 6) siger »min hjerte

Papa«, udbryder Jeronimus: »Papa, Papa, vil du ogsaa tale Fransk?

hvis du kommer med din Papa oftere, skal Mangelstokken ikke være