Previous Page  239 / 413 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 239 / 413 Next Page
Page Background

Værtshuse.

2 2 9

Statens Bedste Statssager afhandledes, for at ogsaa de, naar de dertil

bleve værdige, kunde rigtigen forstaa at traktere saadanne kuriøse

Materier. Øverst i Stuen i Krogen stod et lille Bord, hvorved sam­

ledes Honoratiores og de fornemme af Borgerne, især Bryggere og

nogle Kjøbmænd og Kræmmere; disse underholdt sig med hinanden

indbyrdes og indlode sig ikke, for ej at tabe i Respekten, i Samtale

med det næste Bord. Dette Bord, som altid stod midt i Stuen, var

Politikens egentlige Rettersted, hvor de egentlige Skatte- og Spids­

borgere toge deres Sæde. Her bleve Byens og Statens Sager nøje

gjennemgaaede. Bisidderne ved dette Bord vare alle Slags Haand-

værksmestre, Bundtmagere, Børstenbindere, Knivsmede (som nu kaldes

Klejnsmede), Hattemagere osv., alle Folk, som havde i større eller

mindre Grad studeret deres Politica. Anmelderens Referent erindrede

ikke i den Tid, da han i Aarene nogle og halvtredsindstyve som ungt

Menneske kom der, NB. ved de to nederste Svendeborde, at have set

nogen Skræder eller Skomager at være Bisidder i denne R et, hvor

Konger og Fyrster uden Naade og Barmhjertighed afsattes, Lande

uddeltes og udskiftedes, til hvem man fandt det passende, Handels­

kompagnier oprettedes. Aarsagen har uden Tvivl, som han bemær­

kede, været denne, at de to Lav ikke have staaet i saa stor Estime

hos de andre, at de kunde optages som talende Medlemmer. Han

erindrede k lart, at da han kom i Huset, var Talen ved dette Bord

næsten bestandig om Syvaarskrigen, om hvad der i den skulde have

været sket og ikke burde sket. Aviserne læstes af en blandt Med­

lemmerne, som saa temmelig kunde læse og udtyde dem, og derefter

drøftedes de. Kongen af Prøjsen var Helten, hvorom Talen drejede

sig. De fleste beundrede ham , men nogle Halsstarrige vilde dadle

ham , hvorudover ofte kom alvorlig S trid, hvilken dog i det seneste

endtes, naar Vægteren raabte 10, thi da skiltes Forsamlingen ad og

alt brød op for at gaa til Hvile.

»At Holberg er kommen, inkognito som sagt, i dette Hus, er

en vis og paalidelig Tradition, ligesom ogsaa, at i det Hus har været

holdt Værtshus, paa lige Maade som siden, længe før Kjøbenhavns

Ildebrand 1728. Det er derfor sandsynligt, at Holberg her siddende

i en Krog som agtpaagivende Tilskuer og Tilhører har taget Ideen,

ja maaske Personerne og vel endog mer eller mindre af Kollegium

selv til sin politiske Kandestøber. Man vilde endog dengang (i Aarene

nogle og halvtredsindstyve) vide, at der plejede at komme en meget