244 / 413
Franske Skuespil. Operaselskab.
2 3 5
»Ulysses von Ithacien« og de danske Skuespil fordrev snart de
fremmede Bander og gjorde deres Formænd brødløse.48)
E t fransk Hoftheater bestod i største Delen af Frederik IV ’s
Regjeringstid; vel forjog Pesten Skuespillerne 1711, men de kom
igjen hertil 1715 og 2 Aar efter fik de til Direktør René Montaigu,
der allerede i Christian V’s Tid havde været ved Hoftheatret, hvis
Leder han blev 1701. Hans anden Hustru var dansk, men talte
saa godt fransk, at hun ogsaa blev ansat og regnedes blandt Truppens
første Skuespillerinder. De Stykker, der spilledes, var af de første
franske Forfattere og det var følgelig Forestillinger for det fine
Publikum.
Nogle Aar efter optraadte imidlertid en Medbejler til de franske
Skuespil i et Operaselskab, der under Ledelse af Reinhard Kayser nød
stor Anseelse i Hamborg. 1721 blev det overdraget Kayser at ind
rette en Opera, og da Hoftheatret skulde benyttes hertil, fik de
franske Skuespillere Afsked, Montaigu med en Pensjon af Postkassen
paa 200 Rdl. At denne Mand vedblev at bo i Kjøbenhavn, blev af den
største’ Betydning for den danske Skueplads. Disse franske Skuespil
havde stor Indflydelse paa Tendenserne til Fornemhed, der i Forvejen
var store nok, og i mange Kredse fremkaldte de en Ringeagt for hvad der
var dansk, hvilket ses af den Replik, Holberg har lagt »Den Vægel
sindede« i Munden i første Udgave af denne Komedie. Hun siger nemlig
efter at have sunget en »fransøsk« Vise: »Den Vise har En oversat
paa dansk, men det har ingen Klem, thi man maa sige om vort
Sprog, hvad man sige vil, saa er det dog ikke at ligne ved Tydsk
eller Fransk. Man roser saa meget disse danske Komedier, men hvor
gode de end ere, saa kan jeg for min Død ikke lide dem, jeg véd
ikke selv hvorfor. Idag skal der spilles et smukt Stykke, kaldet
»Den politiske Kandestøber«, hvilket jeg vilde ønske var oversat paa
fransk, at, om de franske Komedier kom her i Moden igjen, jeg-
kunde se den agere, ti paa dansk har den ingen Art. Jeg kan faa
ondt alene af Titlen« o. s. v.
1723 fik Operaselskabet Tilladelse til en Gang om Ugen at
spille offentlig paa Hoftheatret, men det kunde ikke bestaa og ved
Paasketider rejste det tilbage til Hamborg, da Kongen ej heller vilde
underholde det længer. At ogsaa dettes Forestillinger besøgtes af
Borgerfolk, fremgaar af, at Holberg i »Kilderejsen« kan lade Leonora
optræde som hun gjør. Pernille siger (1, 2): Hun er en stor Elsker-