KøbenhavnPaaHolbergsTid

Tydske Skuespil.

231

Oprindelig var det de gammeldags Skuespil, der blev givne, med en

lystig Person, en Courtisan, som Hovedperson, der afvexlende fore

kom med Navnet Hans Wurst, Harlekin, Pikkelliering og desl. I

Prologen til »Uden Hoved og Hale« omtales denne saaledes: »Udi de

italienske Skuespil skal der endelig være en Harlekin eller Nar med

Ræverumpe paa Axelen eller en Haket bagved sig«.

I Slutningen af det 17. Aarh. omdannedes dog Smagen i Tydsk-

land, man opførte extemporerede Farcer og spillede Molière i Over

sættelser, men især uddannedes de saakaldte »Haupt- und Staats-

Actionen«, der var smagløse Bearbejdelser af gamle Dramaer eller

Originaler af historisk Indhold, fulde af Svulst, Nonsens og Plump

heder og i hvilke den komiske Person ej heller fattedes. 1706 an

søgte en dansk Mand, Anders Gamborg, hvis Stilling forøvrigt synes

at have været Embedsjæger, om Bevilling paa Eneret til, at ingen

andre fremmede Komedianter maatte komme herind, end de, der var

antagne af ham, eftersom her »fra adskillige Steder indkommer mange

Trupper, som agerer Komedier med levende Personer og døde F i

gurer, af hvilke de fleste er saadanne Folk, som ikkun bedrager Hans

Majestæts Undersaatter og bortfører Pengene af Landet« ; han haa-

bede, det vilde blive Kongen til Fornøjelse og den kongelige Residens

til Ornament. Han fik ogsaa Tilladelsen imod 1 Gang }m LTgen at

spille til Fordel for de Fattige. Kancelliet bemærkede ved denne

Lejlighed, at det iøvrigt var Magistraten, der skulde give fremmede

Komedianter Tilladelse til at spille. Det er dog ubekjendt, om

ban gjorde Brug af sit Privilegium. 1707 spillede »die königlich

polnische und churfürstlich sächsische Hof-Comedianten« paa Bryg

gernes Lavshus paa det østre Hjørne af Klosterstræde og Skinder-

gade. Senere spillede tydske Bander i Skrædernes Lavshus, nu Nr.

4 og 6 i Brolæggerstræde. Fra 1717 kender vi Tilstedeværelsen af en

Bande, thi 19. Feb. 1717 tilskrev Politi- og Kommercekollegiet Ma

gistraten :

»Vi har maattet fornemme, at endel tydske Komedianter skal

understaa sig endnu i disse Dage at agere Komedie paa Skrædernes

Lavshus, endskjønt det er i Fasten, da baade alt Spil i Kirkerne er

forbudt og Hs. kgl. Majestæt selv ikke har villet tillade sine egne

Hofkomedianter paa Slottet at agere, hvilken Misbrug imod en god

Politi vi har draget Betænkning i at ville afstraffe, førend vi tilforn

havde erkyndiget os om dem, som dog ikke formodes nogen Tilladelse