KøbenhavnPaaHolbergsTid

236

Danske Skuespil.

inde af Opera, hvoraf liun har en god Samling, som hun daglig

øver sig udi og gjør undertiden noget meget deraf, saa hendes

Fader har ofte straffet (ø: dadiet) hende derfor.« Jeronimus siger

(1, 5): »Der har vi Frugten af den forbandede Operalæsning, Det

Djævelskab har taget saaledes Overhaand, at I skal se, hveranden

Jom fru her i Byen vil begynde at synge ligeledes istedenfor at tale«.

»Disse Nodeboger skal og Fanden i Vold, jeg skal love for, at der

aldrig hverken enkelte eller dobbelte Fuser, hverken b-Dur eller

b-Moll skal komme inden min Dørtærskel oftere. Hør Arv, naar den

Mammeselle, som lærer hende at synge, kommer her igjen, saa kanst

du bede hende paa en høflig Maade at gaa Døden og Djævelen i

Vold.« Om Borgerfolk altsaa end ikke saa meget kom hen at høre

Operaer, saa sang de dem selv og tog Undervisning deri.

Holberg har i »Ulysses von Ithacia« (2, 2) givet Operaen en

Snært, naar han lader Trojaneren svare paa Chilians Spørgsmaal, om

hvorledes Operaerne er: »Pudserlig nok, thi naar en Herre f. Ex.

vil bede sin Tjener trække sine Støvler paa, siger han det i Tre-

m ulanter og Sang, saasom:

Hør Klavs, træk mig mine Støvle . . . er paa«.

Af større Betydning end noget af disse Theaterselskaber. blev

dog Indretningen af en national Skueplads. 1703 fik Franskmanden

Etienne Capion Borgerskab som Vinhandler, men han kunde ikke be-

staa. Han formodes at være kommen i Landet nogle Aar i Forvejen

med de franske Hofskuespillere, da han 1715 opføres som Dekoratør

og Theatermester ved det daværende franske Hoftheater. 1718 op

føres han i Skattelisterne som Traktør i Pilestræde Nr. 79 (nu Nr. 8)

med det Tillæg: »i hans Sted, saa længe Herskabet er paa Frederiks

berg, Monsieur Volckman«. Han har altsaa da været i kgl. Tjeneste

ved Hoftheatret. Det er foran vist, at det er ham, der er den franske

Kok i Pilestræde. 1718 søgte han Kongen om at faa Inspektion over

alle fremmede Komedianter og Linedansere, saa det ikke var saadanne

tilladt at agere, førend de havde sluttet Overenskomst med ham, men

han fik kun Tilladelsen, hvad Marionetter angik. Som en Følge heraf

kom han næste Aar i Kompagni med den nedenfor nævnte v. Qvoten,

og de spillede da med Marionetter i det lille Grjæthus paa Kongens

Nytorv; men da de havde sat deres Midler til ved dets Indretning,

søgte de Kongen om , at det maatte forbydes fremmede Komedianter

at betage dem dette Brød, men lierpaa gik Kongen ikke ind. Kom-