251 / 413
2 4 2
Danske Skuespil.
hende, at Skuespillerne 15. Jan. og 9. Febr. 1723 spillede paa Slottet
for Kongen og Dronningen 2 Stykker af Molière, til hvilke Fore
stillinger Rostgaard skrev en Prolog. Herved hævedes Forestillingerne
følgelig i det almindelige Omdømme, thi deres Skjæbne vilde have
været meget usikker, hvis Moden ikke havde gjort sin Magt gjældende.
Men Moder er som bekjendt omskiftelige, og derfor stansede Theatret
1725 og førte derpaa i et P ar Aar en kummerlig Tilværelse, indtil
Ildebranden 1728 og Christian Y I.’s Thronbestigelse 1730 stansede
det aldeles 53). Capions og Montaigus daarlige Formuesforhold, før
end Theatret begyndte, var følgelig Skyld i, at den mindste Nedgang
i Søgning maatte knække dem. Det gik saa vidt, at Kreditorerne
tog Pengene, ligesom de kom ind i Kassen efter Billetsalget. 54)
Med Theatrets Tilbliven havde Holberg aldeles intet at gjøre;
lian stod udenfor den Kreds, der havde Indflydelse, ja han var paa
den Tid ilde set af Rostgaard og denne var sikkert Gjenstand for
mange satiriske Udfald fra hans Side i Anledning af hans spidsbor
gerlige Klage over »Peder Paars«.
Det er alligevel mærkeligt nok, at Holberg i sine Komedier
kunde fremkomme med en ligefrem personlig Henpegen paa Rost
gaard, som den der fremkom i »Den pantsatte Bondedreng«. I den
ældste Opførelse (1726) blev Bondedrengen spurgt, om han ikke ønskede
at tjene i Kongens Gaard, hvortil han svarede, at det havde han ingen
Næse til, hvilket sigtede til Rostgaards store og tykke røde Næse,
men det blev ikke optaget i Stykket, da det blev t r y k t 55). Da var
Rostgaard rigtignok falden i Unaade, men Stykket kan være skrevet
før 1725.
Det er Skade, at vi véd saa lidt om Tiden, da Holberg forfat
tede de første Komedier og hvem de Yenner og høj fornemme Mænd
var, der saa ivrig opfordrede ham til at fuldende dem. Det fremgaar
af alt, at det ikke var Rostgaard, og det er ogsaa tydeligt, at det ikke
er Montaigus Privilegium , der gav Anledningen. Deres Tilbliven
skyldes en indre Drift og Lysten til at se, om hjemlige, originale
Skuespil ikke kunde forfattes ligesaa godt paa det danske som paa
fremmede Tungemaal. Der maa være gaaet nogen Tid forud for det
danske Theaters Aabning, inden Ideerne er bievne undfangne, maaske
er flere af Komedierne i Hovedsagen forfattede 1720 og 1721 og er
saa bievne fuldendte efterhaanden. Noget aldeles sikkert Bevis kan
dog ikke fremføres. »Den Vægelsindede« kan være forfattet 1720,