KøbenhavnPaaHolbergsTid

2 4 0

Danske Skuespil.

Correspondenz« Nr. 33 for 1721, at Kongen havde skjænket Capion

Materialerne i det gamle Kancelli paa Slotspladsen, der skulde ned

rives, til at bruge til hans Theater 50). Strax i Begyndelsen af 1722

kunde der begyndes paa Forestillinger, dels af den afskedigede franske

Hoftrup, dels af tydske Skuespillere, som han havde forskrevet; om

Foraaret optraadte den stærke Mand hos ham, men der var dog ikke

den Søgning til Forestillingerne paa de fremmede Sprog, som man

havde troet. Da var det, at nogle fattede den Tanke at forsøge paa

Indrettelsen af en dansk Skueplads og man fandt i den ovenfor

nævnte René Montaigu en Mand, der med videnskabelig Dannelse for

bandt Kjendskab til Scenens Krav. Han søgte 1. Ju li 172251) og fik 14.

Aug. kgl. Privilegium paa i Kjøbenhavn at indrette og forestille Komedier

i det danske Sprog, dog skulde han i Mindelighed slutte Overenskomst

med Capion. Han skulde være forpligtet til »at holde saadanne

Personer, som med deres Komedier alle og enhver for billig Betaling

kunde fornøje, saa og at de ej nogen Tid forhandler det, som anrører

Religionen og den hellige Skrift eller strider mod Æ rbarhed, god

Skik og Ordning eller kan være Publikum til nogen Forargelse«.

Det varede en Maanedstid til, inden Vanskelighederne var over

vundne, der skulde skaffes Penge, men især Skuespil paa dansk og

Skuespillere.

18. September kunde man læse i Aviserne følgende:

»Avertissement.

Gives herved Liebhaberne tilkjende, at udi indkommende Uge

bliver her udi Byen begyndt med at præsentere Komedier i det

danske Sprog, og saa dermed til de Lysthavendes Fornøjelse hele

Vinteren over kontinueres«.

Onsdagen den 23. September aabnedes den danske Skueplads

med en Prolog, der var forfattet af Oversekretæren i det danske Kan

celli Frederik Rostgaard. Naar denne Mand, der skulde fremføre An

søgningen fra Montaigu for Kongen og altsaa havde den største Ind

flydelse paa Sagens Fremme, selv leverer Prologen, er der jo ingen

Spørgsmaal om, at han er en af de Hovedmænd for Indførelsen af

danske Skuespil, der stod bagved Montaigu og bevirkede’, at det

blev ham , der skulde overtage det hele og med det samme fritage

Landet for Overhæng af de fremmede Omløbere. 1. Januar næste Aar

overrakte de danske Skuespillere ham en Lykønskning, hvori det

bl. a. hed: