![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0249.jpg)
2 4 0
Danske Skuespil.
Correspondenz« Nr. 33 for 1721, at Kongen havde skjænket Capion
Materialerne i det gamle Kancelli paa Slotspladsen, der skulde ned
rives, til at bruge til hans Theater 50). Strax i Begyndelsen af 1722
kunde der begyndes paa Forestillinger, dels af den afskedigede franske
Hoftrup, dels af tydske Skuespillere, som han havde forskrevet; om
Foraaret optraadte den stærke Mand hos ham, men der var dog ikke
den Søgning til Forestillingerne paa de fremmede Sprog, som man
havde troet. Da var det, at nogle fattede den Tanke at forsøge paa
Indrettelsen af en dansk Skueplads og man fandt i den ovenfor
nævnte René Montaigu en Mand, der med videnskabelig Dannelse for
bandt Kjendskab til Scenens Krav. Han søgte 1. Ju li 172251) og fik 14.
Aug. kgl. Privilegium paa i Kjøbenhavn at indrette og forestille Komedier
i det danske Sprog, dog skulde han i Mindelighed slutte Overenskomst
med Capion. Han skulde være forpligtet til »at holde saadanne
Personer, som med deres Komedier alle og enhver for billig Betaling
kunde fornøje, saa og at de ej nogen Tid forhandler det, som anrører
Religionen og den hellige Skrift eller strider mod Æ rbarhed, god
Skik og Ordning eller kan være Publikum til nogen Forargelse«.
Det varede en Maanedstid til, inden Vanskelighederne var over
vundne, der skulde skaffes Penge, men især Skuespil paa dansk og
Skuespillere.
18. September kunde man læse i Aviserne følgende:
»Avertissement.
Gives herved Liebhaberne tilkjende, at udi indkommende Uge
bliver her udi Byen begyndt med at præsentere Komedier i det
danske Sprog, og saa dermed til de Lysthavendes Fornøjelse hele
Vinteren over kontinueres«.
Onsdagen den 23. September aabnedes den danske Skueplads
med en Prolog, der var forfattet af Oversekretæren i det danske Kan
celli Frederik Rostgaard. Naar denne Mand, der skulde fremføre An
søgningen fra Montaigu for Kongen og altsaa havde den største Ind
flydelse paa Sagens Fremme, selv leverer Prologen, er der jo ingen
Spørgsmaal om, at han er en af de Hovedmænd for Indførelsen af
danske Skuespil, der stod bagved Montaigu og bevirkede’, at det
blev ham , der skulde overtage det hele og med det samme fritage
Landet for Overhæng af de fremmede Omløbere. 1. Januar næste Aar
overrakte de danske Skuespillere ham en Lykønskning, hvori det
bl. a. hed: