KøbenhavnPaaHolbergsTid

Danske Skuespi].

241

»Vi takker for ifjor, din Omhu, Hjælp og Raad,

din Medhold gjør, at vel os hidindtil er gaaet.

Du, som vor Moders Maal med Gunst har villet fremme,

Yor Moders Maal igjen din Ros skal ej forglemme,

hos Landets Fader du din Æreløn skal faa,

fordi du Landets Tarv saa nidkjær skjønner paa.«

Det første Stykke, der blev opført, var Moliéres l’Avare, under

den danske Titel »Gnieren«, oversat af Jnstitsraad Secbman. Skue

spillerne var mest Studenter, de fleste Jyder, og af Damerne var den

ene Madame Montaigu. De fornemste Tilskuerpladser var paa selve

Theatret, nemlig flere Rækker bagved hinanden opstigende Sæder, der

paa begge Sider var anbragte i Prosceniet og foran de forreste Kulis

ser, og den forreste Bænk var ofte saa lav, at de siddende lagde Be

nene paa Gulvet. Yed de Henvendelser, som Skuespillerne flere Gange

i Holbergs Komedier gjør til Tilskuerne (Spectatores), faar dette en

naturlig Forklaring, naar disse sidder saa nær ved, medens det ikke

giver nogen ret Mening ved Nutidens Opførelser at tale til de nu

fjernt siddende. Prisen paa Theatret og i en af de mellemste Loger

var 1 Sietdaler (2 K r.), i de nederste Loger 3 Mark (1 Kr. 50 0.),

P arterret 2 Mark (1 K r.), Galleriet 1 Mark (50 0.). Forestillingen

begyndte Kl. 5 og var færdig Kl. 7. Der blev spillet 2 Gange om

Ugen. Det ses af Prologen, at man gav Bifald tilkjende ved Klap og

T rampen:

»Har jeg mig vel opført, da rører Haand og Fod,

Thi Modet voxer, naar Begyndelsen er god.«

I Galleriet, hvor man kunde komme for 1 Mark, sad man

ugenert. Det er derfor højst komisk, naar i »Ulysses von Ithacia«

(1, 3) Helene gjør opmærksom paa, hvor dejlig den søde Nattergal

synger og Marcolphus ikke hører andet, end at Folk knækker Nødder

paa Galleriet.

Der blev strax god Søgning; det blev en Modesag at gaa paa

dansk Komedie, thi det var fornemme Folk, der interesserede sig

derfor. Dronning Anna Sofies Søster, Kristine Sofie Reventlow, gift

med Storkansleren Grev U. A. Holstein, var dets høje Protektrice,

hvilket fremgaar af et fransk Vers til hende fra Montaigu, hvori det

hedder, at hendes Nærværelse i 4 til 5 Maaneder tiltrak en talrig

Tilskuerkreds, og han beder hende nu , da Vinteren begynder 1723,

om at vise Theatret den samme Naade52). Det maa vel ogsaa skyldes