Previous Page  143 / 256 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 143 / 256 Next Page
Page Background

132

— 1850 —

Den almindelige Karakter af Programmerne1) i dette Gades

første Regeringsaar falder sammen med den foregaaende Sæsons,

hvor Gade jo allerede sad i Bestyrelsen, t o r at se Foiandiingen

maa man derfor sammenligne dem med et af dem længeie tilbage,

f. Ex. fra midt i Fyrrerne. Det stivt systematiske, der betegner

navnlig Symfonikoncerterne fra hin tid , har veget P lad sen, støn c

Liv og Bevægelighed er kommet i Stedet, mere Vokalmusik og

mere Solomusik. Koncerterne ere bievne tilgængeligere, „

11101

som­

mere“ for Tilhørerne uden at opgive noget af deres akademiske,

fornemme Præg.

Fielt nye Navne findes der ikke dette Aar.

Men torsøm te

drages frem. Der er først S c h u b e r t og S c h u m a n n .

Det er

ganske vist ikke store Sager af dem , der gives — Schuberts 23de

Psalme for Damekor og Schumanns „Zigeunerleben“ — men det

træffer noget paa engang ejendommeligt og let tilgængeligt hos

begge, og det aabenbarer et nyt Princip for Koncerterne, at intro­

ducere nye og ukjenclte Komponister med det i Formen let over­

skuelige og i Indholdet let opfattelige. Schumanns „Paiadies und

Peri“ var paatænkt, men det synes med velberaad Hu af denne

Grund at være henlagt til modnere Tider. Saa var der endvidere

H a n d e l , sammen med sin Samtidige Sebastian Bach saa godt

som en ny Mand for Musikforeningen, med første Del af „Alexander­

festen“, fremdeles G lu c k , hvis Navn Gade særligt havde skrevet

paa sin Fane, med en Scene af „Orfeus“. Alt dette er imidlertid

kun Forløbere for hvad de senere Aar rigere skulde udvikle. Med

C h e r u b i n i, der dyrkes hovedsageligt som Ouverturekomponist, og

M e n d e ls s o h n optages paa den anden Side Traaden fra den nys

afsluttede Periode, for den sidstes Vedkommende med to Nyheder,

A dur-Symfonien („den italienske“) og Ouverturen „Fingals Piule“,

der siden har hørt til det fasteste i Foreningens faste Repertoire.

Endelig var der, foruden lidt af M é h u l, J u liu s R i e t z Ouverture

i A du r og det selvskrevne Trekløver H a y d n , M o z a r t og B e e t ­

h o v e n , fremdeles den nationale Musik i sin særligt musikforenings-

') Den første Koncert under Gades Ledelse — 2. Novbr. 1850 ■ indeholdt:

M e n d e ls s o h n : Ouverture „Fingals Hule“ . H a y d n : Motet „Des Staubes

eitle Sorgen“ . B e e t h o v e n : Piano-Koncert Ginol (Ant. R ée). M e n d e ls ­

so h n : „Lobgesang“ (Nr. 4 Kor, Nr. 5 Duet med Kor). G h e r u b in i.

Ouverture „Abencerragerne“ . J. P. E. H a r tm a n n : „Ravnen , fin ale al

anden Akt. Man lægge Mærke til, at en Symfoni findes der ikke. Først

den følgende Koncert stilles der det nydannede Orkester denne Opgave.