192
Navnedage.
Bindebreve findes der mange af i Digtsamlinger fra første Halvdel af
det 18. Aarhundrede, men de er ofte opskruede og højtflyvende. Her
meddeles et, saaledes som Formlen sædvanlig var i Vestjylland for en
40 Aar siden; det ses nok, at nogle af de oprindelige Rim er tabte,
men i det væsentlige gjengiver det vistnok den Form el, der brugtes
udenfor Bondestanden 100 Aar i Forvejen:
Imorges tidlig jeg stod op
og drog Klæder paa min Krop,
da jeg ud af Vinduet saa,
børte jeg de Fugle smaa
deres Stemme saa smukt monne fremføre.
Da tog jeg til min Almanak,
for jeg vilde se, hvor langt vi henne i Aaret var.
Da tik jeg at se, det var din Navnedag
idag, som er den fjerde April.
Saa fik jeg i Sinde,
at jeg dig vilde binde.
Jeg hinder dig ikke med Baand eller Bast,
men med en Silkesnor (el. Skrivelse) saa fast.
Kan du sige mig,
hvor mange Skridt du agter at gaa i den grønne Eng,
førend du triner i Brudeseng,
eller hvor mange Minuter du skal leve,
førend du skal dø.
Kan du det besvare, saa er du fri,
men kan du det ikke, saa er du bunden,
og bunden skal du være,
indtil du løser dig med Ære,
indtil'du giver os Kaffe, Mjød og Vin
samt Kager og Kringler fin,
en Haresteg vi ej forsmaar,
ifald at vi det Gilde faar.
Musik og Dans skal ogsaa til,
og saa du ej fortryde paa,
vi flere Venner byde.
Skrevet i Hast
ilde og fast
ud af en Hylderod
Med en Harefod,
som er kjendelig nok.