202 / 411
194
Julefester.
er her i Landet, da er franske og engelske Jomfruer anderledes.
Dersom ikke Julelege var her i Landet, maatte man forsmægte, thi
det er den eneste Tid om Aaret, de ere noget tamme, da kan man
endelig faa et Kys«.
De Udklædninger og Lege, som vi kjender af Holbergs »Jule
stue«, fandt, som omtalt, ikke Sted i de finere kjøbenhavnske Fa
milier, men i de lavere Kredse, der for en stor Del bestod af Folk,
der var indkomne fra Provinserne, var Julestuer noget, der hørte
sig til i Julen, og derfor var det hos Værtshusholderne, at den
gammeldags Legen Jul endnu var at finde. De mange Uordner, som
denne gav Anledning til, fremkaldte et Forhud i en Politiplakat af
20. Decbr. 17262). Der tales i denne om »saa mange forargelige og
ugudelige Insolencer, som man maa fornemme saavel af indkommende
Vægter-Kapporter som de derfor udskikkede Politi-Inkvisitorer, her
udi Staden at i Svang gaa og ventelig herefter end mere i fore-
staaende Julehelligt samt siden fremdeles i de derpaa følgende Tider
ved saakaldede Julestuers saa vel som og Spillestuers Holdelse vil
blive øvet, da udi mange ordinære 01-, Værts- og andre, ja ofte mis
tænkte og forargelige Huse og Kjældre adskillige Folk, saavel Mands-
som Kvindes-Personer, Tjenestetyende, Haandværks-Svende og Drenge
samt ledige og ørkesløse Mennesker saavel og Soldater og Matroser
efter Indladelse paa en eller anden Tings paa Spil Sættelse samt der
paa indrettede Julestuers Holdelse ved Drik og Dobbel tilsammen
komme og der sildig ud paa Katten, ja vel og Katten igjennem for
blive, ej alene til stor Guds Fortørnelse over samme utilbørlige Sam
menkomsters forargelige Forhold, mens og de der samlede ved slig
Lejlighed til Drukkenskab, Løsagtighed og videre derpaa følgende
syndige og højst strafværdige Modvilligheder forledes, da Haandværks-
Svende og Drenge til et selvraadigt og ørkesløst Levned derover ofte
henfalde, Tjenestetyende ligeledes ved det Bekjendtskab, de med ad
skillige letsindige Mennesker i deslige Samkvem geraader udi, let for
føres til Opsætsighed og Utroskab mod deres Herskaber, Husbonder
og Madmødre, da de enten utroskaffens forestaa eller og aldeles for
øde, hvad dem under Hænde især kan være betroet, foruden hvad
Modvillighed, Overlast, ja ofte Udplyndring, Drab og Tyveri der paa
Gaderne af deslige ryggesløse sammenløbende Folk, hvorunder ad
skillige maskerede og formummede jevnligen befindes, ved Lejlighed
af slig Samkvem, Kattesæde, Spil og Fylderi forøves«. Det blev altsaa