KjøbenhavnPaaHolbergsTid

Maj. St. Hansdag.

197

tere ved saadan deres utilladelige og ulovlige Mishandling skal lem

læste andre Folks Børn og Tjenere«. I Ansøgningen om Benaadning

for de tre Hørkræmmerdrenge hedder det, at de »har handlet efter

ældgammel Sædvane, som udi Børsens Hørboder har været brugelig,

at hver Fastelavnsuge har det været en Vedtægt, at nogle Kjøbmands-

drenge, som forhi Børsen passerede, skulde have B r ix « .7)

Det var ogsaa Borgernes Skik at drage til Amager, for at se

paa Fastelavns-Løjerne der, som vedvarede til 1733, da den hollandske

Menigheds Præst fik Bønderne til at holde op. Disse Lege bestod i

»at indelukke en levende Kat i en Tønde, naar denne var ophængt

ved et Beb 6 å 8 Alen fra Jorden imellem tvende Støtter; derigjen-

nem red en Amager efter den anden og med lange Stager, saa som

temmelige Spyd, gav hver et vældigt Stød til Tønden, indtil saa

længe Bunden gik ud og den beængstede Arrestant slap sit Fængsel

efter lang Skrig og Klage, da dens Forløser blev et Aar Kattekonge

og af sine Medbrødre holdt skattefri.

Deres Tjenestefolk var det

ikke tilladt at ride med dem, deres voxne Sønner red hos Faderen,

naar han var bleven gammel. Samme Tid havde de en anden Slags

Leg, som bestod i at ophænge, ligeledes mellem tvende Stager, en le

vende Gaas ved Fødderne og at bestryge Halsen med grøn Sæbe, saa

den blev ganske glat. Siden red de igjennem og greb den saa længe

om Halsen, at den omsider fulgte med, og den Rytter, som beholdt

Gaasehalsen i Haanden, blev det Aars Gaasekonge. Slige Daarskaber

holdtes fordum pro more et gustu seculi solenniter, og i mange,

endog fornemme og høje Tilskueres Nærværelse«.8)

I den ældste Udgave af »Den Vægelsindede« (4, 1) siger Tor

ben om Lucretia: »Saa pudser hun sig undertiden op som en Maj

brud«. I »Barselstuen« (2, 8) siger Øllegaard Sværdfegers, at Barsel

konen er saa pyntet, at hun ser ud som en Majbrud.

En Majbrud

kan være det samme som hvad der endnu i enkelte Dele af det svensk

talende Finland kaldes Majdronning, idet der om Foraaret gjøres en

Fest for Børnene og en Pige prydes med Blomster og anden Stads.

Denne Skik har ogsaa fundet Sted i Danmark,9) men snarest er

Majbruden den Pige, som Majgreven ved Majfesten pynter med en

Krans og derved gjør til »M ajinde«.10) Fra Jylland berettes om

noget tilsvarende ved St. Hansfesten, hvor de kvindelige Deltagere

hed St.

)

I »Kilderejsen« beskrives de Valfarter, som gjordes til en Kilde