149 / 202
138
i Titlerne Rationalismen. Han gav sig strax paa Colle-
giet til at manuducere, men Skjæbnen tilførte ham kun
daarlige Subjecter, som hverken kunde eller vilde betale.
Denne Virksomhed afsluttedes da temmelig brat med
»et Fæ ved Navn Gjelstrup«, som aldrig fik Attestats og
kun betalte Vs Skilling for flere Maaneders Arbejde.
Æsthetiken var Paveis’ egentlige Element, og han gik
omkring med Anelser om en stor digterisk Fremtid.
Først forsøgte han sig som Komiker, men da dette mis
lykkedes, slog han sig paa Elegien og skrev blandt
andet en Ode »Natten«, som blev optaget i Minerva for
Dcbr. 1790. Denne Ode satte Abrahamson i saadan
Begejstring, at han, skjønt kaldet en Løgnens Profet (i
Lærde Efterretninger), spaaede, at Paveis’ Navn »snart
vilde blive et af de berømteste paa det danske Parnas.«
Paveis var Medlem af flere æsthetiske Smaaklubber, i
en af disse stiftede han Bekjendtskab med Hieronymus
Laub, med hvem han senere kom til at bo sammen paa
Collegiet1). Sammen med Laub og flere var Paveis en
Tid med til at spille Gomedie i en Sal i Nyhavn. Laub
spillede med Bravour Roller som en sindig Yngling eller
en ærværdig Olding, og da han var spinkel af Væxt,
0 Hier. Laub er født 1771 i Odense, deponerede 1788 fra Frue
Latinskole i Kjøbenhavn og fik Udmærkelse saavel til Artium
som til anden Examen; boede paa E lers’ Collegium s/6 1791—
12/8
1796, tog theol. Examen 1794 og forlod 1796 Collegiet for
at blive Huscapelian hos Grev Moltke paa Bregentved, hvor
han sluttede et Venskab for Livet med 1. P. Mynster, som var
Huslærer sammesteds. Han blev 1797 Adjunct og 1799 Over
lærer ved Metropolitanskolen, 1801 Præst i Frørup paa Fyen.
f 1848.
Hans Søn var Hardenach Otto Conrad Laub, som
1826— 30 var Alumne paa Elers’ Col. og senere blev Biskop i
Viborg (Jfr. Selrner Nekrologiske Saml. II p. 34 ff. Hundrup
Lærerst. ved Metropolitanskolen I 60— 61. Erslew II.)