153 / 202
142
denne Time maatte bidrage til at fremskynde den ven
tede Guldalder. Senere, siger han, fandt han Hvile i
Troen paa »den hellige Trias: Dyd, Gud og Udødelig
hed.« Forskjellen! mellem hans Ungdoms »søde Drøm«
og hans Manddoms »hellige Trias« er imidlertid ikke
saa stor. Begge Dele er en ganske almindelig Ratio
nalisme.
1793 blev Paveis Capellan til Eidanger og Brevig
i Aggershus Stift, 1796 Sognepræst til Hørsholm, 1799
resid. Cap. til Nicolai Menighed i Kjøbenhavn, og efter
Menighedens Ophævelse 1805 Slotspræst og 1817 Biskop
i Bergen, hvor han døde 1822 som Rd. af Dbr. og Com-
mandør af Nordstjerne-Ordenen1).
P e t e r U lr ik M a gnu s H o u n t, theol. (14/121791—
u /7 1793), f. 1769 i Igens Sogn paa Als, hvor Faderen,
Jacob H., da var resid. Capellan (senere forflyttet til
Christianssand Stift), dim. 1786 fra Christianssand Skole
og tog 1791 theologisk Attestats med Udmærkelse. Fik
derpaa Elers’ Col., hvor han var Alumne samtidig med
Paveis, men ikke som denne Æsthetiker. Han var i det
hele et nøgternt Forstandsmenneske, der fra sin Ung
dom af betragtede de kristelige Grundsandheder som
noget »dumt sværmende Tøj«. Mens Hount laa paa Elers,
kom en Dag den ovenomtalte Nordmand Meldal ind til
ham og bad ham hjælpe sig med sin Demisprædiken.
Hount havde ikke Tid til at udarbejde nogen .Prædiken,
men gik ind til Paveis og laante en af hans og gav den
til Meldal, som holdt den for Fr. Münter og fik Non. Dette
b P avels’ Selvbiografi og Dagbøger, udg. af G. P. Riis, Christiania
1866. (I sine Dagbøger har P aveis selv skildret sine Ople
velser paa Collegiet). N. M. Petersen V. 2 p. 275 ff. Thrap
i Personalh. Tidsskr. 1. R. 5. B. 226 —27.