155 / 202
144
modentlig hænger sammen mecl hans æsthetisk anlagte
Natur. Han skrev flere Digte, som af og til tryktes.
Hans Philosoph var endnu ikke kommen. Det blev
nemlig Schelling. Hans æsthetiske Studier drev ham til
at besvare en af Universitetet 1796 udsat Prisopgave:
Hvorledes kan det prosaiske Sprog fordærves ved at
komme det poetiske for nær, og hvor ere Grændserne
imellem det poetiske og det prosaiske Udtryk? For Be
svarelsen heraf vandt han 1797 Guldmedaillen og fik
megen Ros i Tilgift. Det følgende Aar vandt han atter
Prisen for en medicinsk Afhandling. Samme Aar var
ogsaa den yngre Broder kommen med og fik sin Guld-
medaille for Besvarelsen af en Prisopgave, hvis Ordlyd
var: Ostendatur nexus inter principium Ethices et prin-
cipium Juris Naturæ (Forholdet mellem Moralens og
Retslærens Principer). Afhandlingen blev trykt og om
fattede da 2 Bind paa 30 Ark, et betydeligt Opus af en
19aarig ung Mand. I Sammenhæng hermed kan nævnes,
at A. S. Ørsted i »Philosophisk Repertorium« skrev et
Forsvar for Kants Moraltheori. Endelig førte han en
Kamp mod Otto Horrebows Blad »Jesus og Fornuften«.
Ørstederne havde nemlig fra Hjemmet arvet en vis Tro
paa Aabenbaringen, som i hvert Fald ikke kunde for
liges med Tonen i Horrebows Organ. I »Philosophisk
Repertoriums« 2det Bind, som A. S. 0. selv var Med
redaktør af, leverede han en udførlig Kritik af Horre
bows Blad. Dette Arbejde udkom ogsaa særskilt samme
Aar 1798 under Titel: »Religionsbladet Jesus og For
nuften for Philosophiens Domstol«. Næste Aar skrev
han i Minerva (for April) atter en Artikkel imod Horre-
bow: »Over Religionens moralske Grundvold«. Naar
dertil føjes, at han desuden forfattede et Par andre