145
Afhandlinger og manuducerede til juridisk Embeds-
examen, ved hvilken 3 af hans Manuducenter fik første
Karakter, forinden han selv havde taget den, maa det
indrømmes, at her er lagt et betydeligt Arbejde. I
Januar Qvartal 1799 indstillede han sig selv til juridisk
Examen og fik Udmærkelse saavel ved den theoretiske
som ved den praktiske Prøve, noget som her for første
Gang skete siden den nye Universitetsfundats af 1788.
Han var den Gang kun faa Maaneder over 20 Aar. Den
ældre Broder tog 1797 pharmaceutisk Examen med Ud
mærkelse, og den 5. Sept. 1799 forsvarede han sin Af
handling De forma metaphysices elementaris naturæ
externæ og fik Diplom som Magister artium et Doctor
Philosophiae. Desuden havde han 1798 ligesom Brode
ren leveret en Afhandling i »Philosophisk Repertorium«
under Titel: Grundtrækkene af Naturmetaphysiken. Ende
lig udgav han 1799 endnu et Skrift: Videnskaben om
Naturens almindelige Love. Det vil heraf skjønnes, at
Ørstederne har været Alumner af en ualmindelig Be
gavelse og Arbejdskraft.
Rrødrenes Liv var meget nøje sammenknyttet, og
de levede temmelig ensomt. Deres Finantser gik i en
fælles Kasse, om hvis Indhold der aldrig var Strid imel
lem dem. Hos deres Faster, Farverenke Madam Møller
paa Nørregade, havde de fri Middagsmad, og hos hende
traf de for første Gang Øhlenschlæger, som boede der i
Huset. Den unge Ørsted havde i Begyndelsen, da han
kom til Byen, sine lyse Lokker sammenflettet til en
Nakkepisk, som dog snart forsvandt, saa Haaret fik Lov
at boltre sig frit. Øhlenschlæger skriver i sine Erindrin
ger: »Ørstederne levede ellers meget ensomt. Den første
Vinter, jeg kjendte dem, gik de i lange Kavaier, der
10




