154 / 202
143
forekom dog Hount lovlig lidt, han gik derfor op til
Munter og foreholdt ham det usømmelige i en saadan
Karakter. Munter lod da Meldal prædike om igjen.
1793 blev Hount resid. Gap. til Yos, 1800 Spr. til Moss,
1801 Spr. til Berg i Smaalenene og et Par Aar senere
Provst i Borgesyssel. 1814 var han Smaalenenes Re
præsentant i Rigsforsamlingen paa Eidsvold og Medlem
af det overordentlige Storthing samme Aar, men døde
allerede Aaret efter. Var en udpræget Rationalist1).
H an s C h r is t ia n Ø r s te d , math. (4/4 1795—n /4
1800), og A n d e r s S a n d ø e Ø r s te d , philol. (2/9 1795—
n /9 1800). Disse to Brødre er sammen med Hans Gram
Collegiets mest berømte Alumner. Da deres Liv i Al
mindelighed maa anses for bekjendt, skal vi her kun
beskjæftige os med dem i deres Collegietid. De depo
nerede begge samtidig i Efteraaret 1794. Som Slægt
ninge af Fru Elers fik de begge det følgende Aar med
kort Mellemrum Plads paa Collegiet, hvor de boede i
5 Aar. Desuden nød de ogsaa Cummunitetet. Ved den
philosophiske Examens to Prøver fik de begge Udmær
kelse under alle Examinatorerne. Deres Veje syntes nu
at skilles, idet den ældste Broder lagde sig efter Medi
cinen, navnlig Naturfagene, medens den yngre kastede
sig over Philosophien og Lovkyndigheden. Dog var der
en saa inderlig Vexelvirkning imellem dem, at den enes
Studier aldrig blev fremmede for den anden. Den yngre
Broder studerede navnlig Kants Skrifter og tilegnede sig
ganske deres Indhold, saa at han i flere Aar var en
ivrig Kantianer. Hans Christian derimod kunde ikke
saaledes forsone sig med Kants Tankegang, hvilket for-
9 Thrap: Bidrag til den norske Kirkes Hist. I 276—91. Halvor-
sen II. Bernt Moe Tidsskr. for norsk Personalh. I 177— 81.