![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0138.jpg)
E r h v e r v s s i t u a t i o n e n i K ø b e n h a v n i8i4. i ja n u a r 1814 afsluttedes den syvaarige
Krig med England, og samtidigt fik man Fred med Sverige. Man aandede lettet op
efter de tunge Aar og glædede sig til at begynde, hvor man slap. Der er nemlig to Ting',
som altid karak teriserer en Efterkrigsperiode. Den ene er, at man mener, at Tiderne vil
blive som før, hvad de sjæ ldent gør. Den anden er, at Aarene um iddelbart efter en Krigs
afslutning i Regien er ganske gode. Der gaar et Stykke Tid, inden Reaktionen melder sig.
Saaledes ogsaa her. Forhaabningerne gik højt, og Tiderne syntes ganske anstændige i
de første Aar efter Freden. Men i Aarene 1817—18 kommer det store Omslag, der mel
der sig ved et meget stæ rk t Fald i Kornpriserne. Fra 1818 er vi ude i en regulær Land
brugskrise — den værste vi har haft saa vidt. 1820 bliver det egentlige Kriseaar i Køben
havn. Først med dette Aars store Falliter begynder man at blive klar over, hvad det i
Virkeligheden er, der er sket.
For at forstaa Omfanget af Katastrofen er det nødvendigt lige at kaste et Blik paa
Københavns Stilling i Tiden forud for Krigen i den saakaldte »glimrende Handelsperiode«.
Man kan diskutere, om Københavns Opkomst beror paa Beliggenhed eller Kunst. Højst
sandsynligt vil man aldrig blive enige. Men det er i denne Forbindelse nødvendigt at
gøre opmærksom paa, i hvilken Grad København var blevet favoriseret af det 18. Aar-
hundredes merkantilistiske Regeringer. Ved et Net af Privilegier havde man søgt at kon
centrere den oversøiske Handel til Hovedstaden for herved at gøre den til en kraftig Sta
belplads dels for den indenrigske Handel, dels for Handelen paa Østersøen. Det havde man
bl. a. gjort ved at henlægge alle oversøiske Handelsselskaber til København, saaledes at
deres Skibe ved Hjemkomsten skulde udlosse deres Ladning her. Det gjaldt saaledes Han
delen paa Vestindien, paa Ostindien og Kina, paa Guniea samt for Handelen nordpaa med
Finmarken, Island, Færøerne og Grønland. Endvidere havde man paa forskellig Maade
sikret den københavnske Handel Fo rtrin i Handelen paa Vesteuropa, saaledes at Regerin
gen virkelig havde naaet sit Maal: at gøre Hovedstaden til Landets og Østersøens vigtigste
1 3 7