141 / 296
Københavns H avn ved Aar 1800.
Frederiksborgmuseet.
nye Bank kendte kun een Form for Bankpolitik: Sedlerne skulde i Pari, koste, hvad det
koste vilde. Derfor gjaldt det om at begrænse Seddelmængden, og det gjorde man ved at
gøre Udlaanet saa dyrt som muligt; man hævede Diskontoen til saadanne Højder, at det
blev umuligt at drive en rentabel Udenrigshandel. Operationen lykkedes — men Patien
ten — den københavnske Storhandel — døde.
Hertil kom, at de tidligere krigsførende Stater, England, Holland og Frankrig, hvis Han
del paa Østen vi havde levet højt paa at besørge under Krigen, nu kastede sig over denne
gamle haardtsavnede Indtægtskilde igen. Navnlig Englands Handel var farlig. Thi England
var nu ved at faa en egentlig Eksportvare til Indien, nemlig sine Industriprodukter, der
efterhaanden var blevet billigere end dem, de indfødte selv kunde fremstille som Husflid.
Det gav en udgaaende Last, der gjorde Returlasten saa meget billigere. Herhjemmeira hav
de vi hidtil kun kendt een udgaaende Last: Sølv i Barrer. Hvor skulde vi nu skaffe os Sølv
fra, naar København ikke længere havde oversøiske Varer at sælge?
1 3 9