![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0143.jpg)
Sundorphs Hus paa Hjørnet af Boldhusgade og Ved Stranden, hvor Grosserersocietetet
havde sine første Lokaler.
skulde være oplært ved Handel, skulde have Kontorhold med udenlandsk Korrespondan
ce, og endelig skulde han eje Skibe eller Skibsparter. Som det vil ses, var det ikke nogen
helt ueffen Definition af det nye Begreb, der skulde erstatte det gamle Udtryk Købmand.
Under den glimrende Handelsperiode havde den københavnske Grossererstand bestaa-
et af Indehaverne af
ca. 80 Storhandelshuse.
Under Krigen var der imidlertid foregaaet
en fuldstændig Sprængning af Rammerne. En Hæ rskare af Udlændinge var skyllet i Land
her i den Periode, hvor vi endnu var neutrale, og havde opnaaet Grossererborgerskab; og
det samme var Tilfældet med en Række Danskere, der havde tjen t Penge paa de kunstige
K rigskonjunkturer. Nu haabede den gamle Storkøbmandsstands Repræsentanter i Kommis
sionen, at de kunde faa sat en Stopper for Tilstrømningen. Derfor sattes Grænserne for de
Partier, i hvilke Grossererne maatte handle, kendeligt i Vejret, ligesom man forlangte T il
stedeværelsen af Formue samt Indbetaling af et Beløb i Statskassen, forinden Borgerskab
som Grosserer kunde meddeles. Man ønskede altsaa at komme tilbage til den snævre Kreds
af store Folk, som før havde udgjort den københavnske Grossererstand, og blive de smaa
142