150 / 296
Endelig maa vi erindre, at en stor Del af Byens Detailomsætning foregik paa de ta l
rige Torve, der var stæ rk t branchedelte. Paa Gammeltorv sad Valbykonerne med Flæsk
og F jerkræ , paa Amagertorv Amagerkonerne med Blomster og Grønt. Ved Stranden
holdt som i Dag Skovshovedkonerne til med deres Fisk, paa Kultorvet kom Nordsjæ l
lands Kulsviere ind med deres Læs gennem den nærliggende Nørreport og falbøa her
Trækul til Byens Smede. Paa Højbroplads holdt Jøderne til med deres Marskandiser
varer og saa fremdeles. Endelig kan nævnes, at Skipperne i Havnen havde Ret til i tre
Uger ad Gangen at sælge Landets P roduk ter fra deres Skibe. Og dengang omfattede disse
Varer langt mere, end hvad man i Dag kan opnaa hos enPæreskipper, nemlig foruden
F rug t ogsaa alle Slags V iktualier samt Brænde.
I det store og hele foregik Forsyningen af alle ikke ligefrem Smaakaarshjem paa den
Maade, at Husmoderen ledsaget af sin Tjenestepige begav sig til Torvet for der at fu ra
gere for længere Tid ad Gangen, naar godt Køb fandtes. Endnu i Halvtredserne fo rtæ l
ler Troels Lund i sine Erindringer, at hans Moder, der var gift med en Embedsmand i
Nationalbanken, om E fteraaret købte flere Hundrede Pund Smør, saa at Forbruget var
dækket, til Køerne igen kom paa Græs. Troels Lund havde endnu i sin højeAlderdom
ikke glemt, hvorledes dette Smør smagte, naar man naaede hen paa Foraaret.
Naar vi saa til Slut nævner to A rter af Handelsvirksomhed, der ligger paa Grænsen
mellem Engros- og Detailhandel, idet Kunderne væsentligst er Haandværkere, nemlig Tøm
merhandel og Materialhandel, kan vi endelig slutte denne lange Vandring gennem den
københavnske Næringsordnings indviklede Irgange. Man vil kunne forstaa, at Grænserne
mellem de forskellige A rter af Næring var højst omdisputable. Og det kan forsikres, at de
blev omdisputerede. Procesakter i Tusindvis i Domstolenes A rkiver lader os ane de S tri
digheder, der gennem Aarene har raset mellem de forskellige Laug og Korporationerne
om den sande Forstaaelse af deres indviklede Handelsret.
KØBENHAVN I NEDGANGSAARENE. For Danmark som Helhed betød
den store
Landbrugskrise
i Aarene 1818—1828 Kulm inationen af Nedgangen. Med Indførelsen af den
glidende Toldskala for Korn i England i 1828 aabnedes der a tte r for Importen af Korn
fra Danmark, hvilket straks betød en Bedring af Landmændenes Kaar, der fra Trediverne
blev ganske taalelige og derefter forbedredes. Det virkede tilbage paa Købstæderne, hvor
de gode Tider saa smaat begyndte at komme igen. Anderledes i København. Der
fortsattes
Nedgangen
endnu i mange Aar helt hen til Tiden um iddelbart efter 1840. Der er tid li
gere gjort rede for de fundamentale Aarsag'er til denne Københavns sørgelige Stilling, som
først og fremmest beroede paa, at Kornet nu var blevet den vigtigste Vare, hvorved Pro-
I4E