148 / 296
der i Virkeligheden kun havde det til fælles, at de var grove: Hør, Hamp, Stangjern,
Tjære, Tran Salt, saltet Kød og Fisk, Kakkelovne, Stenkul og »Ryslæder«. Det yngste af
Laugene var Isenkræmmerlauget, der saa sent som 1807 var blevet udskilt af U rtek ræm
mer- og Sukker]auget. Herunder hørte Metalvarer, smaat T ræarbejde samt Skrivematerialer.
Laugene havde naturligvis Ret til at forhandle alle Varer en detail, »fra aaben Bod«,
som det hed, hvilket var Grossisterne forbudt. De havde endvidere Ret til at handle en
gros med deres Laugsartikler, men kun med disse, hvorimod det var en Grosserer tilladt
at handle en gros med
alle
Varer.
Efter Oprettelsen af Isenkrætnmerlauget tilkendegav Staten, at nu agtede man ikke at
oprette flere Laug. Alligevel fo rtsatte man efter Forordningen af 1817 med at stifte
Kor
porationer,
som det hed. Det var tvungne Sammenslutninger af visse Handlende, men det
var ikke nødvendigt at have staaet i Lære for at opnaa Borgerskab i disse Korporationer.
I det hele taget gjaldt det, at de ikke var under næ r saa stæ rk Tvang som Laugene. Til.
Gengæld var de ogsaa langt m indre fine. Saadanne Korporationer var:
Frugt- og Vild t
handlerne, Glashandlerne, Mel- og Grynhandlerne
samt
Porcelains- og Pottehandlerne.
Næste T rin paa Vejen nedad udgjordes af en Række
Handlende,
der vel skulde have
Borgerskab, men som ikke udgjorde Korporationer: Hosekræmmere og Lærredshandlere,
Kniplingshandlere, hvilket Borgerskab ogsaa kunde meddeles »Fruentimmer«, samt Traad-
handlere, der ogsaa handlede med Lys og Rugbrød. Videre Mælkehandlere, Frug t- og
Grønthandlere, Fiskehandlere og Hestehandlere, selv om disse sidste maaske næppe kan
kaldes egentlige Detailhandlere. Endvidere — lidt for sig selv og en Streg finere — Bog
handlere og Musikhandlere.
Nederst paa Ranglisten som Detailhandlerstandens P ro letariat finder vi endelig
Høkerne.
De handlede i Virkeligheden med de samme Varer som Hørkræmmerne, men de maatte
kun sælge dem i smaa Portioner, saaledes som Smaafolk behøvede det. Velhavende Folk
købte dengang altid i større P a rtie r hos deres Handlende eller paa Torvet, hvorimod Smaa
folk f. Eks. paa Torvet ikke var i Stand til at købe en hel Flæskeside hos en Bonde. Der
for havde de Brug for et Sted, hvor man kunde købe daglige Forbrugsvarer, ogsaa Lev
nedsmidler, i m indste Kvanta. Høkerne var saaledes Smaafolk, og deres Kunder var
Smaafolk. Man kunde ogsaa, naar man var arbejdsklædt og træ ng te til en rask H je rte
styrkning, faa Høkeren til at skære et P a r Klemmer, som man saa kunde skylle ned med
en Dram eller et Glas 01 — eller begge Dele. Dette kaldte man at have Ret til at have
»staaende Gæster«, altsaa en Slags Forløber til vore Dages Bar’er.
Rangerede Høkerne saaledes lavt paa Rangstigen, saa var der dog endnu nogle Hand
lende, der helt var uden for Rangklasserne. Saaledes havde gifte Medlemmer af Hol-
146