152 / 296
glimrende Handelsperiode havde været eneraadende. Vi har hørt om, hvorledes den
oversøiske Import brød sammen efter Napoleonskrigene, og om, hvorledes Mangelen paa
K redit havde h indret de københavnskeKøbmænd i at komme i Gang igen. Resultatet
blev ganske naturligt, at Provinsbyerne
ogsaa paa
dette Omraade henvendte sig til Ham
borg for herfra at opnaa deres Andel i
Østens Varer, ja, det gik saa vidt, at København
selv maatte forsyne sig med disse over denne By.
At Hamborg var saa overlegen paa
dette Punkt, skyldtes dels det gode Pengevæsen, dels at man i de tyske Tekstilvarer
havde en Udførselsartikel, der kunde gøre Returfrag ten billigere, og endelig, at Hamborg
i Virkeligheden var toldmæssigt bedre stillet paa det danske Marked end selve Landets
Hovedstad. Man vægrer sig næsten ved at tro det, men saaledes var Stillingen. De Varer,
der fra Hamborg førtes ad Landevejen op gennem Jylland, var nemlig fritaget for Øre
sundstolden, som betød en ganske klækkelig Forhøjelse af Varepriserne. Men — hvad
væ rre var — det samme gjaldt de Varer, der fra Hamborg ad Landevejen førtes over Fo
den af den jydske Halvø til Kiel eller Lybæk. Derved blev Hamborg i Stand til at under
sælge København paa alle Felter i hele Østersøomraadet.
Den sidste Chance var Industriimporten, som var noget helt nyt. De engelske Indu
strivarer holdt nu deres Indtog paa Fastlandet. Men ogsaa her glippede det for Køben
havn. Forordningen af 1817 havde nemlig atter givet fremmede Tilladelse til at drive En
groshandel paa dansk Omraade uden Borgerskab. Det benyttede Hamborg sig af paa den
Maade, at hamborgske Handelsrejsende (»Probenreutere«) som en Hærskare drog op i Jy l
land og derfra til Øerne og solgte de engelske Industrivarer for de hamborgske Handels
huse. Og da disse Huse i Forvejen som K reditydere havde de danske Provinskøbmænd i
Lommen, vil man forstaa, at København a tte r her maatte lide Nederlag paa det Omraade,
der altsaa kunde have budt den københavnske Grossererstand paa en Slags Erstatn ing for,
hvad den andetsteds havde mistet. Tallene viser da ogsaa, at København i de følgende Aar
udførte bestandigt m indre til Provinsbyerne, ligesom disse ogsaa solgte stadigt m indre til
København, der faktisk var i Fæ rd med at blive isoleret fra Landets egentlige Erhvervsliv.
En uundgaaelig Følge heraf blev, at Københavns Handelsfiaade maatte gaa tilbage. Det
vil erindres, at den i København hjemmehørende Flaade i 1814 paa Grund af Krigen havde
væ ret stæ rk t formindsket. Ikke des m indre oplever vi at se, hvorledes den københavnske
Tonnage i de følgende Tiaar fremdeles formindskedes. Endnu i Begyndelsen af Fy rrerne
var der Tilbagegang at spore, ja man naaede først i 1870 op paa et Tal, der svarede til
Handelsflaadens Tonnage, som den havde væ ret i Aaret 1800. Krigens Følger lod sig altsaa
paa dette specielle Omraade spore i samfulde 56 Aar, en Kendsgerning, der i vore Tider
nok kan stemme til Eftertanke.