145 / 296
Den Collinske Gaard i Bredgade (No. 4), nedrevet 1853.
Københavns Bymuseum.
nye kvit. Paa dette Punk t — som paa saa mange andre — havde man regnet med, at de
gamle Tilstande vilde vende tilbage. Det gjorde de ikke, og de københavnske Grosserere
fik ofte nok Grund til at angre disse Bestemmelser i de magre Tider, der kom.
Næst paa Rangstigen, omend i behørig Afstand, kom de
fem Handelslaug.
Borgerskab
her kunde kun opnaas af dem, der havde staaet i Lære i Faget og derefter aflagt Svende-
og senere Interessanteksamen. I det hele gælder det, at disse Handelslaug, af hvilke de
ældste gaar tilbage til Slutningen af det syttende Aarhundrede, i deres Organisation i
høj Grad minder om Haandværkerlaugene. Karakteristisk for Laugene var endvidere,
at de dertil hørende Borgerskaber berettigede dem til Monopolhandel med visse næ r
mere fastsatte Varer. Saaledes havde
Vintapperlauget
Eneret til Handel med Vin og uden
landsk Brændevin. Disse Varer havde Vinhandlerne oven i Købet Ret til at udskænke
for »siddende« Gæster i deres Forretning (»Vinstuer«). Vinhandlerlærlinge maatte staa
syv Aar i Lære, hvilket var mere end i noget andet Fag. Grunden hertil var, at de ogsaa
skulde lære »Fasbinderi«, d. v. s. Vinbødkerarbejde. De fleste Manufakturvarer havde
143