140 / 296
Handelsby. København havde i det 18, Aarhundrede vist sig denne Tillid voksen, saaledes
at Byen, da Regeringen efter 1784 begyndte en Reformpolitik, der skulde stille alle Landets
Byer lige, havde formaaet fremdeles at hævde sig trods den nye Konkurrence. H ertil havde
ganske vist de ydre Forhold i høj Grad bidraget. De store Krige, der fra 1776 og til 1807,
hvor vi selv kom med, havde hæ rget Verden med faa Aars Afbrydelse, bibragte efterhaan-
den den københavnske Handelsstand den farlige Opfattelse, at denne Tingenes Tilstand
vilde vare evindeligt. Ganske vist, Fredsryg ter nu og da kunde nok forskaffe de køben
havnske Storkøbmænd nogle søvnløse Nætter, og der kunde komme et træ g t Fredsaar, men
Gudskelov, i Reglen varede det da ikke ret længe, før man atter var ude i Krig og Høj
konjunktur.
I den glimrende Handelsperiode havde København udviklet sig til
Nordeuropas vigtig
ste Handelsby
takket være den danske Stats ufrivillige og energiske Neutralitetspolitik,
der først og fremmest havde den københavnske Handels Tarv for Øje. Denne Magtstilling
havde givet København en vældig Position indadtil. Dens Overmagt over de smaa og ube
tydelige Købstæder var formidabel. Faktisk var Forholdet da ogsaa blevet det helt utrolige,
at den oversøiske T ransithandel var blevet Landets vigtigste Erhverv i den Forstand, at
det var den, der skaffede os Hovedmængden af den udenlandske Valuta hjem, for hvilken
vi betalte vor Import. Her er vi saa afgjort ved den største Forskel mellem Datidens og Nu
tidens København.
F ra København spredtes Østens og Vestindiens Varer til de danske Provinsbyer, hvor
fra en Del gled videre ud paa Landet. Bønderne betalte i Byen med Korn; og dette Korn
gik fra Provinsbyerne videre til Norge, der igen betalte med Veksler, som man drog hjem
fra England og Holland som Betaling for Tømmer. Disse »norske Veksler«, som de hed, be
nyttedes saa igen af de danske Provinsbyer til at afgøre Mellemværendet med Hovedsta
dens Købmænd.
Den oversøiske Handel var altsaa Nøglen til Københavns Magtstilling. Derfor maatte
man se at komme i Gang igen med det første. Der afgik da ogsaa straks et Par enkelte
Ekspeditioner til Østen, men derved blev det. Faa Aar efter Freden var den oversøiske
Handel b rud t sammen. Hvorfor?
For det første var der ingen Skibe. Under Krigen havde Englænderne taget ialt 1400
danske Koffardiskibe, hvoriblandt netop de største, som havde været paa de store Have, da
Krigen pludseligt kom, saa at mange af dem først erfarede om Krigen af den engelske
Kaper, som tog dem. Hvorfor sørgede man da ikke for at faa opbygget en ny Handelsflaa-
de i største Hast? Fordi man ingen Penge havde. Den Kredit, som i den glimrende Han
delsperiode i saa rigt Maal havde flydt fra den gamle Kurantbank, var udtømt. Og den
1 3 8