![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0274.jpg)
GADER, TRAFIK OG TRAFIKMIDLER. Det gennem Aarhundreder fortsatte Arbejde for
at udvide og forbedre det middelalderlige Gadenet er tidligere omtalt. Det var dog efter
vor Tids Begreb beskedne Bredder, man dengang tilstræbte. Selv efter de store Brande
maatte man stadig slaa af paa Fordringerne. Man var efter Branden 1728, da det ikke lyk
kedes at opretholde de ønskede Minimumstal 16 Alen, inde paa at dimensionere efter Tra
fikken og indrette de store Gader saaledes, at 3 Kareter kunde passere forbi hinanden; ved
de mindre Gader skulde »2 Kareter magelig kunne passere hinanden«.
I Christian den Fjerdes Byudvidelser var Gadebredden for de vigtigere Gader stadig ret
ringe, almindeligvis ca. 12,5 m (20 Alen). Barokkens Byplanlæggere har f. Eks. ved Pla
nerne for Frederiksstaden arbejdet med væsentlig bredere Gader (Amaliegade er 20,65 m),
men denne Interesse for de større Gadebredder synes ikke at have kunnet gøre sig gæl
dende i den følgende Tid. I Byggeloven af 1856 er Gadebredden sat til 20 Alen (12,55 m),
et Krav, der først i Loven af 1889 udvides til 30 Alen (18,83 m). Adskillige af Hovedgaderne
i de senere Planer, saaledes for Fæstnings- og Banegaardsterrænerne, blev dog, efterhaan-
den som Interessen for en mere aaben Bebyggelse vaagnede, udlagt med væsentlig større
Bredder.
Automobilernes voksende Antal
stillede i Perioden mellem de to Verdenskrige Byplan
læggere og Vejteknikere over for helt nye Problemer. Antallet af indregistrerede Automo
biler og Motorcykler i København og Frederiksberg, der fra 1915—1919 havde ligget under
5000, steg i de følgende Aar, indtil det i 1939 havde naaet 35,000.
Cykletrajikkens Stigning
satte ind allerede i 1907. De samlede Tal for hele Byen haves
ikke; men Forholdet kan belyses ved Tallene for Cykletrafikken til og fra Amager, der er
steget fra ca. 6000 i 1907 til omtrent 100,000 i 1939.
Den stigende Automobiltrafik medførte en Række Krav til ændret Udbygning af Gader
og Veje. De ældre makadamiserede Veje blev hurtigt kørt sønder og sammen af Automo
bilerne, allerede medens deres Tal var ret beskedne. Først da man i Tyverne fik egnede
bituminøse Bindemidler til Raadighed, lykkedes det at klare Vedligeholdelsen af de maka
damiserede Vejbaner; men den stigende Trafik har efterhaanden nødvendiggjort Ombygning
af Størstedelen af Stadens offentlige Gader og Veje med meget svær Befæstelse, der almin
deligvis bestaar af et Betonlag dækket af et tyndere Lag Støbeasfalt. For at undgaa Glathed
tromles Basaltskærver ned i Overfladen.
Brolægningen i de ældre Bydele frembyder en uhensigtsmæssig Belægning for saavel Au
tomobiler som Cykler og har ogsaa i betydeligt Omfang maattet erstattes af nyere Asfalt
belægninger.
273