Previous Page  36 / 296 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 36 / 296 Next Page
Page Background

mænd m aatte frem tidig opkøbe de danske Landbrugsprodukter; hverken Gejstlige, Haand-

væ rkere eller Bønder m aatte saa lid t som tyske Købmænd opkøbe og udføre Landbrugets

Varer; kun Adelens Ret til Handel turde Kongen ikke ophæve, dertil var den for vel

hjem let i Haandfæstningen. Desuden blev Haandværk paa Landet forbudt.

At Kongens Handelspolitik dog først og fremmest sigtede paa at fremme Hovedstadens

Handel, viste sig allerede derved, at i samme Aar blev Opkrævningen af Øresundstolden

forlagt fra Helsingør til København, og Mor Sigbrit blev gjort til dens Opkræver. For de Sø­

farende var denne Ordning ganske vist temmelig besværlig, men for København maa den

have medført store Fordele.

Det mærkeligste var dog Christian den Andens Forsøg paa ad Reklamens Vej at skaffe

Handel til København. Han lod trykke en Indbydelse til franske, engelske og skotske, men

især hollandske og russiske Købmænd, hvori de opfodredes til at nedsæ tte sig i København,

og han lovede dem store Privilegier. En lignende Opfordring blev sendt til de betydelig­

ste danske Købmænd, og Kongen selv lovede at indskyde en meget stor Sum i Handelen.

Samtidig underhandlede han med flere store Handelshuse, blandt andet Fuggernes, om

at oprette et Kontor i København. Desværre kom der ikke noget ud af Planerne, men Ly-

bækkerne glemte aldrig, at Kongen havde villet gøre København til Østersøens Stabelplads,

og i talrige F lyveskrifter angreb de ham derfor. I et Modskrift svarer Kongens Advokat,

Scepperus: »Var det ej tillad t Kongen at gøre København til en ny Stabelstad? Han vilde

ogsaa sørge for sine Riger. Han indsaa, hvor meget de Danske tab te ved ej at have nogen

egen Handel, og vilde derfor, til uberegnelig Fordel for Riget, efterlade sine Undersaatter

et Minde ved at gøre Hovedstaden blomstrende ved Handel. I var hans Venner, men hans

danske Undersaatter maatte være det mere, og han maatte tage mere Hensyn til dem end

til Eder. Og hvem var det til Skade, naar han til Gavn for sit Rige og alle sine Undersaat­

ter skænkede Købmændene i sin Hovedstad ny Privilegier? ... Han saa’, at i England var

London berømt ved sin Handel, i Frankrig Rouen, Lyon, Paris, i Belgien Brygge, Antwer-

pen og flere andre, i Tyskland saa mange berømte Stæder, F rank fu rt, Leipzig og endelig

Eders Hule, hvori I opæder hele Tyskland. I sine tre mægtige Riger derimod, i Danmark,

Sverige og Norge, blev han ingen Havn var, der kunde maale sig med hine og vilde der­

for sørge for, at Købmændene og'saa skulde strømme til hans Byer, og at Danmark ej skul­

de væ re saa fattig t paa al Handel, at det ej kunde rose sig af nogen Handelshavn. Og

hvilke Love, hvilke Rettigheder forbød saa det?«

Det mest storstilede Pro jek t til Handelens Ophjælpning er dog Planen om Oprettelsen

af et stort nordisk Handelsselskab. Um iddelbart efter det stockholmske Blodbad forhand­

lede

Hans Mikkelsen og

tre danske Købmænd med Stockholms Magistrat om Oprettelsen af

34