252 / 454
227
K irken paa Lergravsvej.
sig frem, indtil den for 3 Aar siden for Alvor kom i Vækst.
Han tolkede Modermenighedens Glæde over Datteren, der
netop i Sølvbryllupsaaret nu skulde giftes og skilles fra
Hjemmet, og beklagede, at den ikke var i Stand til at give
hende et skønnere Udstyr; foreløbig var det jo kun en Krypt
kirke, der skulde bygges. Selv om der var Vemod ved at tæn
ke paa, at mange kære Ansigter, man var vant til at se i
Nathanaels Kirke, nu snart vilde forsvinde derfra, var Glæ
den over, at »Datteren« nu var naaet saa vidt, dog det over
vejende.
Professoren oplæste derefter Grundstensdokumentet med
en kort Redegørelse for Kirkesagens Udvikling, og medens
Salmen »Paa Jerusalem det ny« blev sunget, blev dette lagt
i en Blykapsel og muret ind under Grundstenens Plads.
Derefter taler Biskop Ostenfeld ud Ira Alle Helgens
Teksten i Johannes Aabenbaring 21. Kap., hvor Johannes i
et Syn ser det nye Jerusalem og den fuldkomne Menighed
og han hører en Røst fra Himlen, der taler saadan: »Den,
som tørster, vil jeg give at drikke af Livets Vands Kil e
uforskyldt, og den, som sejrer, skal arve dette, og jeg vi
være hans Gud, og han skal være min Søn.«
Biskoppen talte om Alle Helgens Kirken, som er ce le
stes Menighed, hvor alle Folkeslag skal mødes, ikke et
11
stokrati, men alle, som vil være med. Og som de, der a n i
mer med, nævnede han: