228
1. Den, der tørster — den, der kommer med al sin Trang
og Hjælpeløshed for at finde Hjælp.
2. Den, der drikker, d. v. s. den, der har Mod til at tage
Gud paa hans Ord.
3. Den, der sejrer, det er den, som ikke sidder med Hæn
derne i Skødet, men omsætter det, han har faaet. Og Op
fyldelsen, der sker for den, der tørster, den, der drikker,
og den, der sejrer, den sker ikke ved menneskelige Anstren
gelser, men ved Guds vidunderlige Naade, saadan som vi
synger i Salmen:
Og som du elskes her paa Jord,
af Støv opelskes Englekor.
Hver Kirke og hver Menighed har den Opgave at opelske
dem, som engang skal høre med i den store Alle Helgens
Kirke.
Og Biskoppen udtalte Ønsket om, at det ogsaa paa dette
Sted maa gaa saadan, at Ordet maa lyde med Kraft til dem,
som tørster, at det, som sker her, maa være Guds Gerning,
og at Gud selv vil give sin Velsignelse til den Alle Helgens
Kirke, der skal bygges her.
Professor Warming lagde den anden Sten, idet han læste
den lille Lignelse om Guds Rige, der lignes ved et Senneps
frø, lille, naar det lægges i Jord, men som vokser op til et
Træ, hvori Himlens Fugle kan bygge Rede, med Ønsket om,
at mange »Fugle« maatte faa Lyst til at bygge Rede i den
nye Kirke.
Pastor Ch. Nedermark lagde den sidste Sten. Han læste
Ordet i 1. Samuels Bogs 2. Kap., V. 7— 8: »Jordens Grund
vold hører Herren til, og han har sat Jorderige derpaa. Han
skal bevare sine frommes Fødder, men ugudelige skal vorde
stumme i Mørket, thi en Mand bliver ikke vældig ved sin
Kraft.«
Disse Ord er udtalt af Hanna, da hun sang sin Lovsang
til Gud, fordi hun havde faaet det Barn, som hun havde
ventet paa og bedet om. Ogsha paa dette Sted er der mange,
som har ventet paa denne Datter. Nu er Timen kommen, og
nu vil vi gøre, som Hanna gjorde, og bringe Herren Barnet
endnu medens det er ganske lille.
Vi vil bede Herren aabenbare sin Herlighed paa dette
Sted. Vi kommer, idet vi tror paa, at Herren er mægtig, vi
tror, at Herren har sat Jorderig.
Guds Storhed og Almagt giver sig ikke mest til
kende i Naturen, men i Guds Kærlighed og Retfærdighed,
saadan som Hanna sang om.
Naar vi taler om Guds Kærlighed, vil vi udtrykke det
paa en lidt anden Maade, vi vil tale om Syndernes Forla
delse, og vi vil synge om ham, som har vundet det store
Slag, han, som kan bevare i Jordelivet.