Previous Page  253 / 454 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 253 / 454 Next Page
Page Background

228

1. Den, der tørster — den, der kommer med al sin Trang

og Hjælpeløshed for at finde Hjælp.

2. Den, der drikker, d. v. s. den, der har Mod til at tage

Gud paa hans Ord.

3. Den, der sejrer, det er den, som ikke sidder med Hæn­

derne i Skødet, men omsætter det, han har faaet. Og Op­

fyldelsen, der sker for den, der tørster, den, der drikker,

og den, der sejrer, den sker ikke ved menneskelige Anstren­

gelser, men ved Guds vidunderlige Naade, saadan som vi

synger i Salmen:

Og som du elskes her paa Jord,

af Støv opelskes Englekor.

Hver Kirke og hver Menighed har den Opgave at opelske

dem, som engang skal høre med i den store Alle Helgens

Kirke.

Og Biskoppen udtalte Ønsket om, at det ogsaa paa dette

Sted maa gaa saadan, at Ordet maa lyde med Kraft til dem,

som tørster, at det, som sker her, maa være Guds Gerning,

og at Gud selv vil give sin Velsignelse til den Alle Helgens

Kirke, der skal bygges her.

Professor Warming lagde den anden Sten, idet han læste

den lille Lignelse om Guds Rige, der lignes ved et Senneps­

frø, lille, naar det lægges i Jord, men som vokser op til et

Træ, hvori Himlens Fugle kan bygge Rede, med Ønsket om,

at mange »Fugle« maatte faa Lyst til at bygge Rede i den

nye Kirke.

Pastor Ch. Nedermark lagde den sidste Sten. Han læste

Ordet i 1. Samuels Bogs 2. Kap., V. 7— 8: »Jordens Grund­

vold hører Herren til, og han har sat Jorderige derpaa. Han

skal bevare sine frommes Fødder, men ugudelige skal vorde

stumme i Mørket, thi en Mand bliver ikke vældig ved sin

Kraft.«

Disse Ord er udtalt af Hanna, da hun sang sin Lovsang

til Gud, fordi hun havde faaet det Barn, som hun havde

ventet paa og bedet om. Ogsha paa dette Sted er der mange,

som har ventet paa denne Datter. Nu er Timen kommen, og

nu vil vi gøre, som Hanna gjorde, og bringe Herren Barnet

endnu medens det er ganske lille.

Vi vil bede Herren aabenbare sin Herlighed paa dette

Sted. Vi kommer, idet vi tror paa, at Herren er mægtig, vi

tror, at Herren har sat Jorderig.

Guds Storhed og Almagt giver sig ikke mest til­

kende i Naturen, men i Guds Kærlighed og Retfærdighed,

saadan som Hanna sang om.

Naar vi taler om Guds Kærlighed, vil vi udtrykke det

paa en lidt anden Maade, vi vil tale om Syndernes Forla­

delse, og vi vil synge om ham, som har vundet det store

Slag, han, som kan bevare i Jordelivet.