229
Og naar der tales om Guds Retfærdighed, saa sang Hanna
om de ugudelige. Vi vil tale
0111
dette: Gud lader sig ikke
spotte.
Men vi vil samle det altsammen, saadan som Hanna
gjorde, i dette: et Menneske bliver ikke vældigt ved sig selv,
nej, ved Guds Naades Kraft.
Vi vil ønske, at Tonerne om dette maa lyde i denne Alle
Helgens Kirke, at det maa blive, som der staar i vort Grund-
stensdokmment: til Menneskers Frelse og Guds Ære.
Med disse Ord nedlagde Pastor Nedermark den sidste
Sten.
Sognepræst Lomholt Thomsen sluttede med at bede Fa
dervor og lyse Velsignelsen, og efter at Salmen: »Alt staar i
Guds Faderhaand« var sunget, skiltes den store Forsamling,
— et godt Minde rigere.
Maatte Guds Naade hvile over Arbejdet i Alle Helgens
Kirke, saa den maa blive et Hjem for et Helgensamfund her,
en Forgaard til Helgensamfundet hisset!
Charles Nielsen.
Filips Kirkens Indvielse 31. August 1924.
Det er længe siden, Kirkefondet har faaet saa stor og
smuk en Kirke indviet som den nye Filips Kirke. Efter at
man i mange Aar har maattet nøjes med at bygge smaa,
tarvelige Kirkehuse, virkede denne Indvielse dobbelt festlig
paa alle Kirkesagens Venner.
Da Filips Kirkens Klokker Søndag Morgen ringede ud
over Amager, har der været mange Mennesker, som med
bevæget Sind lyttede dertil, og det var vel med dyb Glæde og
Tak i Hjertet, at Filips Menighed gik den vante Kirkegang
op ad Højdevej, men for første Gang ind i deres nye, skønne
Kirke, der har rejst sine lyse Mure her paa Grænsen mellem
By og Land. Men ogsaa blandt de mange fremmede Gæstei,
der ikke har kunnet følge Opførelsen af Kirken, var dei
Glæde og Beundring over Arkitekt Rues Kirkehus. Og det
var mange, der havde fulgt Filips Menigheds Indbydelse til
at være til Stede paa deres Festdag. Rundt i Kirken saas
kendte Ansigter indenfor Kirkesagens Arbejde, det vai lige
akkurat, man kunde skaffe Plads, og udenfor ventede mange
taalmodigt i Haab om at finde en Staaplads.
Da Klokken var 10, aabnedes Dørene for Præsternes lan
ge Procession, og vel henimod 60 ornatklædte Præstex med
Biskopperne Ostenfeld og Wegener i Spidsen vandiede op
ad Kirkegulvet.