257 / 454
232
vil saa det sige, en rigtig Jesu Kristi Menighed? Vil det sige en
Menighed af lutter
fuldkomne M ennesker?
Nej, det viser Brevet
til Fuldkommenhed, at det ikke var. Vil det sige en Menighed,
hvor det kristelige Syn og den
kristelige Forstaaelse
var saa
aandelig og veludviklet? Heller ikke det var Tilfældet; de var
paa mange Maader
uudviklede og uklare.
Men en rigtig Jesu Me
nighed vil først sige en saadan, som
modtager Ordet,
Ordet om
ham, som blev hengiven for vore Overtrædelser og oprejst til
vor Retfærdiggørelse, Ordet om Syndernes Forladelse og Fred
med Gud, fordi dette Ord stiller Menneskehjertets dybe Trang
til Gud, at have hjemme hos Gud. Og de 2) blev ved at modtage
Ordet-— mente ikke, at de var færdige. — De gav Ordet mere
og mere Rum inde i dem, saa at det havde den Virkning, at
Kristus vandt Skikkelse i dem. 3) De modtog det som en
Guds Gave
til dem, som de ikke selv kunde erhverve og
skaffe til Veje, men de optog det saaledes i sig, at det
4
) bar
Frugt i deres Tros
Virksomhed og deres Kærligheds Arbejde, og
i deres Haabs Standhaftighed. Men der staar endnu en Ting om
dem, som en Jesu Kristi Menighed, nemlig at fra dem
lød Guds
Ord videre ud.
Jeg ved ikke, om de var højst oppe i Rækken af
Bidragydere til Fremme af Guds Gerning, nej, de gjorde det
selv —
ved deres Liv og Virksomhed
kunde det ikke blive skjult,
at de havde faaet noget af Herren at leve paa. Det var en Me
nighed, som baade
førte et Vidnesbyrd og selv var et Vidnes
byrd.
Det er en ret Jesu Kristi Menighed.
Og nu I, som har hjemme her i denne Kirke: Vi takker Gud,
fordi I er en Jesu Kristi Menighed, han har gjort Eder dertil,
han har hjulpet Eder at modtage Ordet, som kan frelse Eder,
han hjælper Eder til at bære Frugt i Tro og Haab og Kærlighed,
og han vil give Eder sin Naade til, at
Ordet fra Eder maa lyde
ud i det store Sogn, som hører til denne Kirke. Det er en
Glæ
desdag for Eder,
da Gud har ladet Eder naa Maalet, at tage det
nye Guds Hus i Brug. Men
Glædesdage
giver Gud os som Op
muntring, for at vi skal være tro. Det, som vi nemlig oplever paa
en Glædesdag, er i Korthed sagt dette:
at Gud er trofast
— og
den Oplevelse faar vi,
for at vi skal være tro.
Tro til at modtage
altid mere af ham, der
giver ikke efter vore fattige Tanker og
Evner, men efter sin Herligheds Rigdom;
han har meget mere
til Eder, at I skal blive mere tro til at lyde hans ‘Vink og
gaa fremad. Kirkehusene skal være os som
Hjem,
hvor vi
for
nyes og dygtiggøres
til at leve et Liv til Velsignelse for andre,
saa bliver det mest velsignet for os selv. Gud velsigne nu denne
nye smukke Kirke, at den altid maa være
et Hjem for en levende
takkende, arbejdende Menighed, at her maa være
et Guds Hus
og en Forgaard til Himlene,
som det lyder i Indvielsesritualet, at
Menigheden maa takke Gud for sin Præst, og Præsten takke Gud
for sin Menighed, at den Bøn maa opfyldes, som vi bad for et
Øjeblik siden: Af Ord og Aand byg her en Fløj af Helgenkirken
himmelhøj, med Rum for alle Sjæle. Amen.