256 / 454
231
Kaffeborde,
hvor Tale paa Tale holdtes
og
Hilsener
og
Te
legrammer
oplæstes.
L __ Og saa til allersidst gik man over i den nye Kirke,
som ved Lys ser henrivende smuk ud. Her holdt Kirkens
tidligere Præst, Pastor G. Hvidt, en kort Andagt, inden man
skiltes. Men da Lysene endelig slukkedes i Kirken, nærmede
man sig ogsaa Midnat.
Det havde været en lang Dag, men en lykkelig Dag i
Pilips Menigheds Historie. Taknemligheden over, at dette
Maal var naaet, fandt Gang paa Gang Udtryk i Aftenens
Løb. Og mange gode Ønsker fulgte Menigheden paa Vejen
fra den lille til den store Kirke.
Ja, Gud give sin Velsignelse til, at mange, mange Men
nesker maa lytte til, naar de smukke Klokker fra Filips Kir
ken kalder, at de maa følge deres Kalden og derinde i Kirken
opleve at se noget af Guds Herlighed.
Indvielsen af Filipskirken.
(Biskop Ostenfelds Tale.)
Naar Apostlen Paulus skriver til en Menighed, saa begynder
han altid, undtagen i Brevet til Galaterne, med at
takke Gud for
dem.
Det kan godt være, at han har baade det ene og det andet
at bemærke til dem, men han fæster først Øjet paa det, som er
Tak værd, og ved at gøre det, faar han Evnen til at ta.e til dem,
ikke paa en overlegen og irettesættende Maade, men som
Med
arbejder til deres Glæde
— saadan som en Moder er Medarbej
der til Børnenes Glæde i alt, hvad hun siger til Børnene, fordi
hun ikke begynder i Qd den kolde Kritik, men med at se paa det,
man kun glæder sig over. Det er Forskellen mellem Moder og
en fremmed Kone overfor Børnene. Men Paulus begynder ikke
med at fremhæve de
lyse Sider
som noget, der skyldes dem, men
han véd, at alt hvad der er af lyst og godt, det skyldes ikke
Men
neskers Paalidelighed og Trofasthed,
men det
skyldes Gud
og
■derfor skal det første være, at Gud faar det, som tilkommer ham,
og det er Takken.
.
Og nu vil ogsaa vi begynde Festdagen herinde i det nye
Guds Hus med at sige: vi takker Gud. Og jeg tænker at de,
■som har arbejdet ivrigst,
haft mest at gøre dermed, de som
maaske i udenforstaaendes Øjne har størst Fortjeneste af Kir
kens Opførelse — de vil i Dag sige det med et ful t ijerte,
ikke os, men vi takker dig, Gud.
_
Og dernæst kunde der nu være meget i det enkelte at tale
om, af det som Apostlen takker Gud for, men det vi jeg kde
ligge, og samle mig om
Hovedpunktet i hans Taksige se.
an
takker Gud for, at de er
en rigtig Jesu Kristi Menighed. Og
hva