259 / 454
234
for Farisæerens Surdejg, og Prædikenen her vil vi medgive
dette Ønske, at Farisæeren maa faa det hedt herinde, baade den
rettroende og den lidttroende; om vi dog kunde vise ham hans
Overfladiskhed, hans svigtende Sandhedssans og Selvgodhed, og
om muligt gøre det af med ham, saa han vender sig fra sig selv
og kommer til Gud.
III.
Der er en anden Vished, en Vished af religiøs Art. Den fin
des hos Vor Herres Smaafolk. Det er Tolderens Vished. Den
fattiges rige Vished om Guds Kærlighed.
Den har sin Begyndelse i Mennesket selv. Men en smertelig
Begyndelse. En Vished om mig selv, at hos mig er intet i Orden,
hverken Gerning, Tanke eller Ord. Det er i Uorden og i Stykker
alt sammen. Alt skulde og burde være helt anderledes. Saadan
er Tolderen.
Det er ikke let at faa ham i Humør igen. Han finder ingen
Trøst i, at vi er jo da Mennesker og ufuldkomne. Vingerne kom
mer nok engang. Gud er skikkelig, og lidt bedre end Fanden er
man da. Det hjælper ikke. For han ved med sig selv, at han
skammer sig; han ved, at han ikke kan blive bedre; han ved, at
han kan ikke slette noget ud, hverken det værste eller det mind
ste. Han lider af Afmagt. — Og saa er han alene. „Tolderen stod
langt borte.“ Ja, det passer godt nok. Ingen er hos ham. Ingen
kan han slutte sig til, ingen betro sig til. For saadan, som han har
det, har ingen det.
Mødte du Tolderen nogen Sinde? Kender du ham i dit eget
Bryst Ja, moralsk Ildebefindende kender vi vel alle sammen.
Men Tolderen har det anderledes: Han ved, at han er en Skyld
ner overfor Livet og overfor Gud. En Synder. Den Vished tager
ingen lettelig fra ham.
Se, i denne Nød vover han det yderste, der er givet et Men
neske : han betror sig til Gud.
Saadan som han er, gaar han ind i en Verden, han ikke ken
der. Han ved kun, at andre har prøvet den Vej. „Gud vær mig
Synder naadig.“ Saadan træder han frem for Gud. Og hvad andet
har han at sige?
Det er et Skridt ud i det uvisse og ned i Mørket. For med
dette Ord har han brudt alle Broer af mellem sig og Mennesker,
han har gjort sig ringere end alle andre Mennesker. Han har
fornedret sig, siger Jesus. Det vil ikke sige, at han har gjort sig
værre, end han er. Det vil sige, at
han har fundetsin rette
Plads, neden for de andre, alene med Gud. Men det er et svært
Skridt. Mange vil ikke gøre dette Skridt. Men den, der gør det,
han skal opleve Vished. Han skal opleve, at Gud løfter Synde
ren op til sig, ophøjer ham, giver ham Fred efter Anger og Graad,
giver ham Haab om, at Gud selv vil bringe i Orden det Virvar,
som hans Liv er. Han vil opleve, at
Gud giver hamRettil at
leve. Han var ikke retfærdig, men Gud retfærdiggør ham. Det