![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0122.jpg)
Helle Blomcjuist
på bekostning af den private. 9Samtidig tyder afgrænsede kvanti
tative studier på, at den almindelige befolknings brug af lægen steg
markant i årene omkring århundredskiftet.10Familien begyndte at
vælge lægen fremfor den kloge mand, hvis den hjemlige behand
ling fejlede. 1 Sygekasserne slog igennem som et finansielt sikker
hedsnet under behandlerne, såvel som de behandlede.12
Alle disse faktorer markerer en samlet, dybtgående ændring af
hele sundhedsvæsenet: (1) den videnskabelige læge blev domine
rende på behandlingsscenen; (2) det daglige lægebehov blev priva
tiseret; (3) behandling af alvorligere tilfælde blev statsliggjort; (4)
sygekasserne kom til at stå for en semi-offentlig garant for hele
systemet. Alt dette skete ikke på en gang. Dog kan udviklingen ikke
kaldes for gradvis. De afgørende forudsætninger blev etableret i
1880erne og 90erne hvor sygehusvæsenet og sygekasserne blev
udbredt. På denne baggrund må tuberkulosebekæmpelsen ses som
en specialisering og udbygning på et nyligt grundlagt statsligt
behandlingssystem.
Interaktion med det politiske system
De lægevidenskabelige behandlere var altså i fremdrift på dette
tidspunkt, både som private praktikere og som offentlige behand
lere. Men hvordan lå det med deres adgang til den offentlighed
hvor den politiske interaktion fandt sted? Igennem hele 1800-tallet
eksisterede andre fora ved siden af den frie debat eller dagspressen:
De skandinaviske læge- og naturforskermøder havde været for
samlet på skift i de skandinaviske lande siden 1839, Den Alminde
lige Danske Lægeforening blev dannet i 1857, Det Classenske Litte
raturselskab for Læger var dannet i 1809 (reorganiseret i 1871) og
endelig var der Medicinsk Selskab i København, fra 1890 det lands
dækkende Medicinsk Selskab. Alle disse tre selskaber var køben
havnerbaserede, et udtryk for at det lægefaglige tyngdepunkt lå i
København, hvor universitetet og Sundhedskollegiet var placeret.
Det Classenske Litteraturselskab for læger er nok det, der med
mindst ret kan betegnes som sundhedspolitisk diskussionsforum.
Bestyrelsesmedlemmerne var fortrinsvis fremtrædede videnskabs-
mænd. Formålet var at anskaffe litteratur, der kunne indgå i Uni
versitetsbibliotekets samling af lægefaglig litteratur, og medlems
antallet var lavt, under 50. Men Selskabet var udgiver af Bibliotek
120