125 / 233
Talsmænd for disse nye foreninger har gennemgående været flit
tige til at ytre sig offentligt om foreningens formål og aktiviteter,
dels i dagspresse 25og i omfattende saglige artikler i fagpressen, 26
dels i foredrag, f.eks. i Medicinsk Selskab, hvor tuberkulosesagen
blev den succeshistorie som andre sygdomsområder henviste til, 27
eller i lægeforeningens lokale kredse. 28Og lægerne begrænsede sig
ikke til at diskutere diagnose og behandling, men gik ind i vurde
ring af sundhedsmæssige hensigtsmæssige bygningskonstruktio
ner, dimensioner og materialer. 29Tilvejebringelse af ny lovgivning
inden for de igangværende mærkesager har været et centralt mål,
og foreningens påvirkning af den offentlige mening har ofte været
det nærliggende middel. Lovgivning var vigtig, fordi den indebar
en styrende effekt, både som moralsk blåt stempel, som finansie
ringsmulighed og som straffehjemmel. 30For at opnå dette måtte
forskellige elementer mobiliseres i kampen for fremskridtet: Refor
matorerne lagde vægt på, at fortræffelige mænd fra forskellige pro
fessioner, lægevidenskab, teknik, jura, forretningsliv og sågar admi
nistration var repræsenteret til at tale for sagen.31Åbning ud til den
bredere offentlighed var en realitet, således også fra 1896 med det
mere almene Tidsskrift for Sundhedsplejen. Det var lægen, tuber
kulosekonsulent Carl Lorenzen der var primus motor for dette tids
skrift, samtidig med at han ydede bidrag til Albertis avis Danne
brog. 32Det er i dette miljø, vi skal søge initiativtagerne til den fol
kebevægelse der satte gang i tuberkulosesagen. 33
Analysen af lægernes foreningsliv omkring århundredeskiftet
viser, at de havde en klar dagsorden med ønske om omfattende
samfundsmæssige reformer. Og de var i stand til at opnå lydhørhed
hos de toneangivende dele af befolkningen. Der var også et ønske
om, gennem appeller til det politiske og administrative system, at
skabe lydhørhed over for lægefaglige krav. 34Desuden ser vi, at det
organisatoriske liv undergik kraftige ændringer med nydannelser
eller omformning af bestående organisationer. Der skete dels en
opsplitning og specialisering indenfor de enkelte faglige specialfor
eninger og kongresser, dels en samling med henblik på at opnå
større overblik. Således blev Den Almindelige Danske Lægefore
ning i højere grad en forening til varetagelse af lægernes interesser,
mens de faglige foreninger og kongresser blev flere og mere speci
aliserede og afspejlede lærdomsstrukturen, mens Medicinsk Sel
Kampen mod tuberkulosen
123