126 / 233
Helle Blomquist
skab som den samlende faglige forening for den sundhedspolitiske
debat blev styrket. Samtidig kan observeres, at de øverste sund
hedsadministratorer i Sundhedskollegiet var mest talstærkt repræ
senteret i den forening, der blev svækket i denne ændringsproces,
nemlig det Classenske Litteraturselskab. Der var således skabt et
potentielt nyt politisk forum for interaktion. Men dette forum vok
sede op uden for de mere etablerede dele af lægefaglige kredse i
Sundhedskollegiet og Det Classenske Selskab.
Det nye i dette organisatoriske arbejde lå tildels i specialiseringen,
men i øvrigt ikke i organisationerne eller deres funktioner, ej heller
i den statslige støtte eller tilskud. En ændring i forhold til tidligere
lå snarere i, at organisationerne mere systematisk gav basis for at
lægerne nu henvendte sig til den offentlige sfære, hvor den her
skende opfattelse tidligere havde været, at viden om sundhed og
sygdom var noget kun læger havde mulighed for at forstå, eller for
hold, som lægerne skulle bringe frem i det legale system overfor
administrative eller politiske myndigheder. Offentligheden blev et
forum for lægerne som gruppe og for deres organisationer, og
lægerne blev af deres forening opfordret til at engagere sig offent
ligt i politisk arbejde. Et andet fagligt forum, der fik stigende betyd
ning for det offentlige liv var Nationaløkonomisk Forening og det
tilknyttede tidsskrift Nationaløkonomisk Tidsskrift som et tids
skrift, der behandlede de samfundsøkonomiske aspekter af det
politiske og administrative liv. 35Dette tidsskrift blev fødselshjæl
per for den organisation, nemlig sygekasserne, der gjorde det
muligt for den almindelige befolkning at finansiere lægebesøg. 36
Modernisering, urbanisering, effektivisering
Men herudover var reformlægerne sig bevidste om, at de med
deres reformforslag skabte en efterspørgsel efter ydelser som netop
de kunne give, og de tilkendegav deres krav om som eksperter at
medvirke ved den fysiske udformning af institutionerne. 37Deres
indsats var et led i holdningsbearbejdning, hvor de støttede sig til
en kulturel udvikling i et brud med traditionen. Opmærksomheden
var i vidt omfang rettet mod overvejelser over, hvilke institutioner,
der kunne tænkes at løse de opgaver, som deres reformforslag inde
bar. Offentlige myndigheder blev den næsten enerådende mål
gruppe for reformopfordringerne. Der blev nok appelleret til privat
124