Helle Blomquist
Sundhedslovgivningen
Efter venstreregeringen var kommet til ved systemskiftet i 1901,
blev stilen i forbindelse med reformer lagt om. I reformperioden i
1890erne havde det været det administrative eller sundhedskollegi
ale system selv, der havde arbejdet med reformer. Det gælder såle
des sygekassereformen, der blev fremsat som et lovforslag, udar
bejdet af Indenrigsministeriet, og det aldrig vedtagne forslag til lov
om et Sundhedsråd, hvor størstedelen af arbejdet blev gjort af
Sundhedskollegiet selv. 52Men venstreregeringen valgte i stedet at
fremsætte forslag, der var blevet udformet af uafhængige kommis
sioner med politisk og sagkyndig repræsentation. Det havde den
fordel, set fra regeringens side, at man opnåede uafhængighed af
ministeriets eksperter i Sundhedskollegiet. Dem havde venstre et
anstrengt forhold til. 53De repræsenterede den »gamle« del af det
lægefaglige system, der var trængt i baggrunden ved dannelsen af
de nye offentlige lægefaglige foreninger. Desuden kunne man med
en kommission få afprøvet det politiske grundlag, inden frem
sættelse af eventuelle lovforslag. Denne model blev valgt, da man
i 1908 nedsatte Medicinalkommssionen, der udformede for-
slagtil reformering af sundhedsvæsenet. Og den blev valgt, da
man skulle udarbejde forslag til en ordning af tuberkulosebekæm
pelsen.
Tuberkulosekommissionen blev nedsat ved kongeligt kommisso
rium den 18. november 1901. Den afgav betænkning i 1903. I 1904
fremsattes lovforslag om statslig tuberkulosebekæmpelse og stats
støtte til behandlingen. Den nyordning, der blev lagt fast med dis
se love, blev grundlaget for tuberkulosebekæmpelsen fremover.
Den resulterede i opbygning af en række institutioner for behand
ling af tuberkulose. 54 Sundhedsvæsenets overordnede struktur
blev sat til diskussion i den Medicinalkommission, der blev nedsat
med lov af 13. marts 1908. Medvirkende til, at der opstod forståel
se mellem lægerne og politikerne på Medicinalkommissionens
område, var utvivlsomt samarbejdet om tuberkulosebekæmpelsen.
Lægerne var stærkt utilfredse med Sundhedskollegiets indsats på
tuberkuloseområdet. Og omvendt spillede det også en rolle for de
nye læger, at de gennempraktisk samarbejde i »Nationalforeningen
til Tuberkulosens Bekæmpelse« med en fremtrædende venstrepoli
tiker som I. C. Christensen var blevet overbevist om, at Venstre ikke
130